Metrobyggeriet er nu inde i sin sidste fase – her kan du studere, hvordan de fire kommende metrostationer i 2200 N tager sig ud fra fugleperspektiv.
Selvom Metroen har meldt ud, at den planlagte åbning i juli med stor sandsynlighed ikke kommer til at holde, står langt det meste af metrobyggeriet nu færdigt.
Alt det grove arbejde under jorden er for længst overstået, alle stationerne har fået opsat perrondøre og lavet hovedtrapper, og elevatorerne er installeret på over halvdelen af dem.
Nu sættes der fliser, lys, højttalere, billetautomater og rejsekortstandere op i selve stationsrummene, og pladserne over jorden bliver indrettet med bænke, cykelstativer m.v.
På disse helt nye luftfotos kan du nærstudere, hvordan de fire nørrebroske stationer ser ud fra fugleperpektiv lige nu – du kan se mere om indretningen af de enkelte stationer under og over jorden i artiklen Her er de kommende metrostationer på Nørrebro.
Metroen lover, at en endelig åbningsdato bliver meldt ud senest i juni.





* Forventet antal daglige passagerer på hverdage i 2025
Fotos: Dragør Luftfoto/Metroen.