Mit Nørrebro
Simeons Kirke: fra beskeden jernkirke til royalt tilløbsstykke

Simeons Kirke: fra beskeden jernkirke til royalt tilløbsstykke

Efter 10 års kirkegang i en vandrekirke af jern havde indbyggerne i Simeons Sogn sparet nok penge sammen til at opføre den nuværende kirkebygning i Sjællandsgade – med en altertavle med samtidige portrætter af sognebørnene selv.

Søndag den 9. marts 2014 havde Nørrebro royalt besøg. Dronning Margrethe deltog i festgudstjenesten i anledning af Simeons Kirkes 100 års jubilæum. Dronningen blev budt velkommen af menighedsrådsformand Charlotte Mejlshede, provst for Nørrebro Provsti, Gert Blak Mogensen og sognepræst Birgitte Lindegaard Sneum. 

100 år tidligere havde dronningens bedstefar, Christian X, deltaget i indvielsen af kirken, og ved 50 års jubilæet deltog majestætens forældre og søster, Frederik IX, dronning Ingrid og prinsesse Benedikte. 

20. april 1902 blev Simeons menighed udskilt som et pastorat af det store Sankt Stefans Sogn, og den første kirke, ‘Jernkirken’, indviet. Det var en vandrekirke, som fra 1892 til 1902 havde været brugt i Nazareth Sogn på Østerbro. Kirken var lavet af jernplader og var derfor hurtig at sætte op og senere pille ned igen. 

Den første Simeons Kirke havde plads til 500 mennesker. Den var placeret ved siden af Sjællandsgades Skole, omtrent hvor badeanstalten ligger i dag. 

Et kig indenfor i den første Simeons Kirke, ‘Jernkirken’. Maleriet hænger i Simeons Kirkes menighedslokale. Topbilledet: ‘Jernkirken’ ved siden af Sjællandsgades Skole (i dag Guldberg Skole). Foto fra Det Kongelige Bibliotek. 

Sjællandsgade var dengang en lille vej, der gik mellem Nørrebrogade og Prinsesse Charlottes Gade. Oprindeligt havde det bare været en lille stikvej til Nørrebrogade, senere blev den kaldt Thranesvej, efter områdets store grundejer, rebslagermester Hans Rasmussen Thrane. 

Indgangen til kirken lå i Prinsesse Charlottes Gade. Herfra gik man ad en sti og havde skolen til højre, og Nørre Fælled med en masse kolonihaver til venstre. 

Indsamling finansierede ny kirke

I 1905 blev pastoratet til et selvstændigt sogn, opkaldt efter kirken. 

Kirkens første sognepræst, Fridtiof Frandsen, kom fra Sankt Johannes Kirke. Han var Simeons Kirkes sognepræst i 38 år. Hans efterfølger, Henry Rasmussen, virkede i kirken i 40 år – de 28 som sognepræst. 

Pastor Frandsen satte i 1906 en stor indsamling i gang i sognet, pengene skulle finansiere en ny kirke. 

På seks år blev der indsamlet 110.000 kroner blandt sognets ikke særligt rige indbyggere, Kirkefondet købte et stykke jord af Magistraten, og i 1912 gik byggeriet i gang. 

Simeons Kirke ca. 1915. Foto fra Det Kongelige Bibliotek. 

Kirken blev tegnet af arkitekt Johannes Magdahl-Nielsen, opført i barokstil og fik et 38 meter højt tårn. 

1. marts 1914 blev kirken indviet af Sjællands biskop, Harald Ostenfeld – med ved begivenheden var kong Christian X. 

Sjællandsgade blev forlænget til kirken – først i 1920’erne fik gaden det forløb, vi kender i dag. 

Lokale børn blev brugt som modeller

Lidt om kirkens interiør: 

Altertavlen med titlen: ‘Kristus velsigner børnene’ blev malet af Axel Hou omkring 1913. Billedet forestiller Jesus, der velsigner de små nørrebrobørn på Nørre Fælled. De børn og voksne, som ses på maleriet, er samtidige portrætter af beboere fra sognet, og de fem små engle, der svæver over Kristus, var børn fra Sjællandsgades Skole, der blev brugt som modeller. Bygninger og fabrikker i baggrunden var udsigten fra kirken som den tog sig ud, da maleriet blev malet. 

Simeons Kirke indefra, juni 2019. Foto: Poul-Erik Pløhn.
På altertavlen er Jesus omgivet af lokale sognebørn på Nørre Fælled, i baggrunden ses datidens udsigt fra kirken med bydelens bygninger og fabrikker. Foto: Poul-Erik Pløhn.

En kopi af et Carl Bloch-maleri, ‘Jesus i Gethsemane have’, blev anvendt som altertavle i Jernkirken og er nu placeret i den nuværende bygnings kirkeskib. 

Døbefonten er udhugget i bornholmsk granit, og prædikestolen er udskåret med bladornamenter og udstyret med en lydhimmel (en slags baldakin over prædikestolen). 

I perioden fra 2000 til 2007 har kirken fået nye klokker, Simeon og Anna, samt nyt kobber på spiret. Kirken gennemgik en større renovering i 2013 i forbindelse med 100 års jubilæet. 

Sogn med en fjerdedel af Nørrebros indbyggere

Simeons Sogn og Sankt Johannes Sogn blev sammenlagt 30. november 2008 under navnet Simeon-Sankt Johannes Sogn. 

Sognet består af fire kirker: Simeons Kirke, Sankt Johannes Kirke, De Gamles Bys Kirke og Kirken på Plejecentret Sølund. 

Sognet dækker området Jagtvej til Søerne og Nørrebrogade til Tagensvej/Fredensgade samt Rigshospitalet. 

Pr. 1. januar 2019 havde sognet 18.973 indbyggere, 10.158 var medlemmer af folkekirken.

Simeons Kirke i nutidige omgivelser på Guldberg Byplads, juni 2019. Foto: Poul-Erik Pløhn.

Related Articles

X