Mit Nørrebro
Skred i sagerne: Idéoplæg til fjernelse af Bispeengbuen sat i gang

Skred i sagerne: Idéoplæg til fjernelse af Bispeengbuen sat i gang

Københavns og Frederiksberg Kommune har valgt, hvem der skal lave idéoplægget til en fremtid uden Bispeengbuen.

Topfoto: Et tidligere, uopfordret forslag fra tegnestuen Tredje Natur, hvor dele af Bispeengbuens skelet genbruges i et nyt byrum. Illustration: Tredje Natur

Afsnittet “Staten skal åbne tegnebogen” er opdateret 15. september med oplysningen om, at der i Infrastrukturaftalen er afsat 10 millioner til at undersøge mulighederne for en nedrivning af buen.

Det er en hadet fødselsar, der næste år kan fejre 50 års jubilæum, men som nu har taget endnu et skridt mod sin egen destruktion.

Bispeengbuen — der som en betonslange af en indkørselsvej splitter København og Frederiksberg — har længe været en omdiskuteret torn i øjet på byens borgere og lokalpolitikere.

Flere idéer til hvordan området kan bruges, hvis vejen på buen i stedet graves ned eller indskrænkes, har tidligere været i spil.

Og en fjernelse af Bispeengbuen er også en del af det populære — men dyre — foreslag ‘Grøn Boulevard’, hvor den i dag nedgravede Ladegårds Å igen får lov at løbe på overfladen af, hvad der i dag er Åboulevarden, og bliver ført hele vejen til Peblinge Sø

Tre spor gravet ned

Københavns og Frederiksberg Kommune afsatte i 2020 tre millioner kroner til at få lavet et konkret idéoplæg til en tunnelføring af Bispeengbuen, og hvordan området kunne se ud i fremtiden.

Arbejdet er dog blevet holdt tilbage, mens man nærmede overvejede, om man som udgangspunkt alene skulle lave et grønt område, hvor Bispeengbuen stod — eller om noget af det også skulle bebygges.    

Tidligere i år blev opgaven med at lave idéoplægget sendt i EU-udbud, og valget er nu faldet på tegnestuen Vandkunsten.

I oplægget tager de to kommuner udgangspunkt i en model, hvor vejen graves ned med tre spor i hver retning — eventuelt opført over flere etaper. 

Ovenpå jorden skal Vandkunsten fremlægge to scenarier — ét med grønne byrum og ét med plads til både grønt og nyt byggeri. Sidstnævnte model med salg af byggegrunde er tidligere blevet fremhævet af de to kommuner som en oplagt kilde til medfinansiering af projektet.

Regnvandshåndtering og borgerinddragelse

Begge løsninger skal give bud på lokal håndtering af regnvand, som også skal kunne spare penge, ved at der opstår færre — eller ingen — vandskader ved fremtidige skybrud.

Borgerne i området vil blive inddraget i forløbet, og når begge løsninger er klar næste år, skal der tages stilling til, hvilken af de to man vil gå videre med.

En endelig politisk beslutning på bagggrund af idéoplægget kan man forvente vil blive truffet i 2023 — men den vil alene være principiel. For at kunne fortsætte med arbejdet, skal der findes penge til det. 

Borgergruppen Åbn Åens tidligere skitseforslag til området omkring Bispeengbuen. Illustration: Åbn Åen.
Staten skal åbne tegnebogen

I Christiansborgs netop vedtagede Infrastrukturplan 2035 er der ingen udsigt til en hjælpende, økonomisk hånd til et nedrivnings- og anlægsprojekt fra statens side. Staten ejer indfaldsvejen og er altså en nødvendig aktør for at få gang i gravkøerne.

Før Folketingsvalget i 2019 blev der ellers samlet opbakning til at overdrage ejerskab og ansvar for Bispeengbuen til de to hovedstadskommuner.

Årsagen var ikke mindst, at strækningen alligevel stod overfor en snarlig — og nødvendig — renovering til 200 millioner kroner, hvilket pustede til debatten om, hvad der bedst kan betale sig på den lange bane.

Siden er det dog blevet vurderet, at Bispeengbuen kan holde i hvert fald 10 år endnu, og snakken om statslig støtte til arbejdet med at rive den ned er forstummet.

Helt ud af statslig bevågenhed er buen dog ikke gledet.

På Christiansborg foreslog Venstre i deres oplæg til forhandlingerne om den nye infrastrukturplan, at der blev afsat 20 millioner kroner til en ny forundersøgelse af en mulig nedgravning — og muligvis yderligere et statsligt tilskud til selve arbejdet.

Helt så meget blev det dog ikke til. I den endelige infrastrukturaftale kunne parterne kun blive enige om, at Bispeengbuen får 10 millioner skattekroner, så det nærmere kan undersøges, hvilke konsekvenser og muligheder en nedrivning vil føre med sig.

Det er dog ikke præciseret, hvornår undersøgelsen skal foretages, og der er altså ikke afsat penge til et eventuelt anlægsarbejde.

Bispeengbuen under opførelse i 1971.

I København og Frederiksberg er utilfredsheden fra lokalpolitikere over manglen på handling fra regeringen stor.

Fra begge fløje — også blandt socialdemokrater — tales der om brudte valgløfter, og at regeringen i vid udstræk har sendt de fleste penge vest for Storebælt og glemt hovedstaden i infrastrukturaftalen.

Det har dog altså ikke forhindret København og Frederiksberg i at fortsætte deres parløb uden om staten i håb om med tiden at få det nødvendige ejerskab og økonomiske tilskud i hus.

»Nu er der sagt A — så senere forventer jeg, at der bliver sagt B — og at staten åbner den store tegnebog,« lyder det således fra Jan E. Jørgensen (V), formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune.

De to kommuner har hver afsat halvanden million til udarbejdelsen af det ideoplæg, der nu er sat i gang. Mens arbejdet står på, arbejder man i kulissen videre på at få lavet en fælles plan for projektet med staten.

Erfaring med større skalaer

Vandkunsten — der skal lave oplægget i partnerskab med blandt andre Kommon, Skaarup Landskab, Via Trafik og Realise — har de senere år markeret sig med masterplaner til større udviklingsprojekter i København.

Heriblandt i det nye Sydhavnsgade Kvarter, det oprindelige forslag til Amager Fælled By og et forslag til Jernbanebyen, der dog ikke vandt konkurrencen.

Når Vandkunstens idéer ligger klar, vil projektet skulle sammenholdes med, hvad man finder ud af i den endnu større undersøgelse af muligheden for at etablere ‘Grøn Boulevard‘ — som Bispeengbuen altså er en del af.

Også i 2023 vil Københavns Kommune nemlig være klar med resultatet af forundersøgelsen af, hvordan hele Åboulevarden kan fredeliggøres. 

Ladegårds Å løb tidligere, hvor Åboulevard i dag udgør en indfaldsvej til Indre By. Foto/Illustration: Frederiksberg stadsarkiv/ Magasinet KBH.

Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X