MN logo rgb web 300x77
Smitten stiger flere steder på Nørrebro: skal vi gi’ den en skalle mere?

Smitten stiger flere steder på Nørrebro: skal vi gi’ den en skalle mere?

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Mens solen skinner, og påsken står for døren, advarer Københavns Kommune om, at coronasmitten er stigende i blandt andet Blågårds Kvarter og Aldersrogadekvarteret.

Arkivfoto fra Blågårdsgade: Lars Christian Vivbild, larsvibild.dk

Der loves bragende godt vejr igen onsdag og solrigt vejr hele påsken, og det kunne jo godt friste at smide forsigtighedens kåbe væk og mødes med familie, venner og bekendte over de kommende dage.

Men med en stadig skrøbelig genåbning på vej, har Københavns Kommune de seneste dage tændt flere advarselslamper, som vi her på Nørrebro bør være opmærksomme på:

1. Coronasmitten stiger nu igen i København. Incidensen for hele byen – altså antal smittede per 100.000 de seneste 7 dage – ligger nu på 140,7. Derfor mindede kommunen tirsdag ved middagstid i et opslag på deres Facebook-side om, at Sundhedsstyrelsen anbefaler alle at blive testet regelmæssigt og gerne to gange om ugen.

2. Tidligere på ugen har kommunen omdelt flyers til Aldersrogadekvartert med beskeden om, at for mange beboere i området bliver smittet lige nu. Derfor oprettes der også et ultralokalt popup testcenter i beboerhuset i Den boligsociale Helhedsplan Sigynsgade i Vermundsgade 43 A onsdag 31. marts kl. 15-21

3. Tirsdag eftermiddag meddelte Københavns Kommune så via Nørrebro Lokaludvalg, at smitten også stiger i Blågårds Kvarter. Her mindes også om anbefalingen om at blive testet regelmæssigt, og der henvises som nærmeste sted for hurtigtest til Forum lige på den anden side af kommunegrænsen til Frederiksberg.

4. Tirsdag aften kom det så frem, at der er fundet tilfælde af den brasilianske virusvariant “i det nordvestlige hjørne af Ydre Østerbro”, der som bekendt grænser op til Ydre Nørrebro.

Vi vil som vanligt ikke løfte nogen pegefingre her på Mit Nørrebro, men iler hermed meget gerne med information om, hvor de nærmeste testcentre befinder sig p.t. (for guderne skal vide, at Region H ikke altid gør det nemt at google sig til det):

HER KAN DU BLIVE TESTET

Testcentre på og i nærheden af Nørrebro:

PCR-test med tidsbestilling – for alle fra 2 år

Vingelodden 6, 2200 København N – åbent alle dage kl. 7-22. Bestil tid på coronaprover.dk

Hurtigtest uden tidsbestilling – for alle fra 12 år

Forum, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg C – åbent alle dage kl. 8-20

• Fælledparken i hjørnet mod Trianglen, 2100 Kbh. Ø. Åbent alle dage kl. 8-20

• Nordvest, Birkedommervej 43, 2400 København NV. Åbent alle dage  kl. 8-2

Related Articles

X