Mit Nørrebro
Stefanskirken: fra missionsk modstand til nørrebrosk frisind

Stefanskirken: fra missionsk modstand til nørrebrosk frisind

Den i dag stærkt folkelige Sankt Stefans Kirke på Nørrebrogade blev i sin tid anlagt i en insolvent lensbarons have og var i de første år en missionsk kirke, der talte imod “socialistiske og kommunistiske Galskaber”.

Topfoto: Stefanskirken marts 2020. Foto: Poul-Erik Pløhn.

Anden juledag 1874 kunne Nørrebro indvie sin sognekirke nummer to, Sankt Stefans Kirke. 

Siden 1861 havde Østerbro og Nørrebro kun haft én kirke, Sankt Johannes Kirke ved Sankt Hans Torv, til at betjene et kæmpe sogn. En kraftigt stigende befolkningstilvækst gjorde, at behovet for nye kirker var stort. 

Det var Sankt Johannes Kirkens sognepræst, Rudolf Frimodt, der tog initiativ til at udskille flere sogne og bygge nye kirker. 

I 1872 samlede pastor Frimodt en kreds af mennesker til et møde på landstedet Store Ravnsborg (der lå omtrent, hvor Nørrebro Teater ligger i dag) med det formål at starte en indsamling til en ny kirke, først på Ydre Nørrebro, og senere på Østerbro.

De nødvendige midler blev samlet ind, og lensbaron Herman Frederik Løvenskjold, der var ejer af den store landejendom ”Christinedal” på Nørrebrogade, skænkede et stykke af sin store have, hvor kirken kunne opføres. 

Ved hans død i 1877 viste det sig, at boet efter Løvenskjold var insolvent – så det var heldigt, at kirken nåede at få sin grund. 

.

Kirkens arkitekt blev Ludvig Knudsen. Han var tillige bygningsinspektør i Københavns Kommune og spillede en rolle i bebyggelsen af store dele af Nørrebro. Knudsens tegninger til Sankt Stefans Kirke blev senere brugt til Klemens Kirke i Klemensker på Bornholm. 

18. juni 1873 kunne grundstenen nedlægges. 

Kirken blev indviet den 26. december 1874, som ud over at være anden juledag også er Sankt Stefans dag, folkekirkens eneste officielle martyrdag. 

Fra den tidligste kirke er det dagen for Stefanus, en af de syv fattigforstandere fra den første menighed i Jerusalem. Han var, ifølge Det Nye Testamente, den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro, og nu kom han altså til at lægge navn til den nye Nørrebro-kirke. 

Modstander af socialisme og arbejderbevægelse

Sankt Stefans Kirke var i de første år en missionsk kirke, der var modstander af socialisme og arbejderbevægelse. I det opråb, der i 1872 udsendtes i forbindelse med indsamlingen til kirkebyggeriet, stod der: 

“Vi nærer den fulde Tro, at Jesu Kristi Evangelium er den eneste rette Kraft, som formaar at bevare Hjerterne fra socialistiske og kommunistiske Galskaber, for hvis forførende og blændende Luftkasteller de Mennesker er mest udsatte, som intet har at tabe i denne Verden.” 

Kirkens to første præster, Peter Volf og Ivar Dall, delte denne holdning, hvilket betød en begrænset kirkegang. Dette ændrede sig i 1914, da Axel Rosendal blev residerende kapellan ved kirken. Rosendal var selv opvokset på Nørrebro, hvor hans far drev en friskole. Han var desuden grundtvigianer, og denne linje vandt. 

Efter menighedsrådsvalget i 1922 fik man en rent grundtvigsk kirke, hvilket den har været siden. 

I 1935 blev Axel Rosendal udnævnt til biskop over Roskilde Stift. Han efterfulgtes af Ejnar Leth Balling, filmmanden Erik Ballings far. 

I årene efter Sankt Stefans Sogns oprettelse voksede indbyggertallet på Nørrebro kraftigt. I perioden 1902-1912 blev der derfor udskilt flere sogne fra Sankt Stefans sogn: Kapernaum i 1902, Simeons i 1903, Kingos i 1908,og Anna i 1912. 

.

Kendt for de – nu også højrøde – bannere

Kirken har siden 1874 gennemgået et par ændringer. I 1929 fik man bygget et kapel til kirken, og indvendigt blev der i 1965 bygget et dåbsværelse, hvorved kirkerummet blev afkortet. Belysningen blev skiftet ud i 1969, og i 1993 blev der indrettet nyt dåbsværelse og informationskontor. 

De første tre måneder af 2021 får kirken lagt nyt tag, og indvendigt bliver våbenhus, dåbsværelse, mellemgang, toilet og præsteværelse istandsat. Dette arbejder foregår frem til påske.

Sankt Stefans Kirke – som til daglig af mange bare kaldes Stefanskirken – er som alle Nørrebros kirker meget aktiv og lægger hus til mange forskellige kulturelle aktiviteter.

På ét område adskiller kirken sig dog fra de andre, nemlig ved de bannere vi ofte ser på kirketårnet eller på pladsen ud mod Nørrebrogade – en effektiv reklamesøjle for de aktiviteter, kirken byder på. 

Som et pudsigt aber dabei til Stefanskirkens udvikling hænger man nu hvert år et højrødt banner op foran kirken på Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj med ‘revolutionært orgel’ og Rød Gevalia.

Sankt Stefans Sogn havde pr. 1. januar 2020 13.007 indbyggere, af disse var 6.544 folkekirkemedlemmer. 

Related Articles

X