By Mit Nørrebro har fået lov til at bringe en række lokale portrætter fra den nye, velanmeldte bodegabibel ‘Stamsteder’. I denne uge besøger vi en klassiker på Ydre Nørrebro, der nu ligger side om side med turistattraktionen den Sorte Plads: Café Heimdal.
Topfoto: Google. Interiørfotos fra bogen: Thomas Skou.
Hver lørdag klokken 12 ringer skibsklokken i baren. Så er der bajere til alle. Også til Bedste.
“Jeg er kommet her i 1.700 år. Sammen med min mand, Flytte-Egon. Men baren er det samme gamle lort, som da vi trådte ind første gang i 1960’erne”.
83-årige spinkle Bedste griner fra skamlen. Når stamgæsterne får en øl fra klokken, smider de to kroner i en kasse, og for de indsamlede penge har de blandt andet været på Bakken.
Bedste sidder blandt cowboyjakker, Hus Forbi-sælgere og alkohol-krigere, der ryger smøger, mens den blonde barchef, Tine, med hård, men retfærdig stemmeføring holder styr på de højtråbende, så man nærmest skulle tro, det vitterlig var lørdag, men det er altså bare en ganske normal mandag morgen på Cafe Heimdal. Her er fyldt op i mere end en forstand.
Læs også: Tag med på Nørrebros stamsteder: Det Rene Glas
Og så kan man jo sidde og undre sig over, hvorfor har alle disse mennesker har brug for en fest en morgen på en hverdag, tilsyneladende lykkeligt fri for at løbe i hamsterhjulet.
Men altså, Bedste, hun har sine grunde. Ud over at hun er gammel nok til at have fortjent at nyde sit otium. Hun siger på sit bestemte københavnske a la en Balling-film fra 1970:
“Jeg var tidligt gift. Da jeg var 22, havde jeg fire børn her i København. De kom kun herned fint klædt i deres kjoler, når de skulle i Tivoli eller på Bakken. Men jeg har mistet to af mine piger. Det er hårdt at miste sine børn. Den ene mistede jeg sidste år. Hun havde ingen børn, men en stor hund. Hun var buschauffør i 30 år. Begge mine piger ligger ovre på Vestre, og der er også plads til mig”, siger Bedste, der har set generationer gå ud ad døren og aldrig komme ind igen.
“Alle vores gamle venner hernede er døde. Alle,” siger hun om dem, der mestendels blev født i 1920’erne og 1930’erne.
Med et rejser en bredskuldret mand på omkring de 55 sig og synger “Forza Brøndby, Forza Brøndby”. Bartender Tine hælder kaffe op “med lidt i” til en mand bøjet ind over Ekstra Bladet, og Holbæk smider flere mønter i jukeboksen og tager endnu en tår af det, han kalder et “grønlandsk rundstykke”.
“Det vil sige min morgenbajer”.
Holbæk er inkarnationen af levet liv. Ansigtet alene afslører historier nok, til at man forstår, hvorfor han sælger Hus Forbi for at tjene lidt mønt til festen, der begynder igen tirsdag morgen. Han er uddannet kok og har arbejdet over 10 forskellige steder i verden, inden det gik galt med jobs og skilsmisse, og han vendte hjemløs og tomhændet hjem til Danmarks gader, hvor han er blevet kørt over to gange.
Nu er han ofte på hjørneværtshuset, der både har barstue, billardstue, dart, et nedlagt køkken og en fungerende mønttelefon. Knejpen er helt tilbage fra 1901, hvor den først blev drevet af gæstgiversken Nillie og forretningsføreren Søren Nielsen, der afstod den i 1906.
Læs også: Tag med på Nørrebros stamsteder: Klovnens Bodega
Café Heimdals ejer hedder lige nu Johnny, og han overtog stedet sammen med sin hustru tilbage i 1981, som i sin tid købte det af Eva Brønd, en stor og slagkraftig dame, der kunne tæske sin mand, selv om han var tidligere vægtløfter!
Og Johnny, der før ejede et værtshus kaldet Rottefælden, overtog Heimdal, der var befolket med særligt taxachauffører og flyttemænd. Og så kom de unge rødder henne fra højbanen ved Nørrebro Station og natdiskoteket Evaklubben, når det lukkede fem morgen. For at undgå dem begyndte Johnny at åbne klokken syv. Han stablede desuden billardturneringer på benene og arrangerede livemusik med navne som James Rasmussen og Tommy Seebach.
Datteren Tine, der har hjulpet til, fra hun var ung, er nu chef for beværtningen. Og det kræver sit at være morgenvagt for de plørede tropper: Hun hjælper gerne gæster med praktiske ting i hverdagene, men oftest skal de gamle drenge lige sættes på plads.
“Nu, hvor jeg har overtaget det, er det mig og ikke min far, der får skideballerne, og det skal jeg lige vænne mig til”.
“Jeg kan blive rigtig gal. Jeg bliver rigtig rød i hovedet, og selv i går blev der meget stille, da jeg råbte op”, siger Tine, der straks rejser sig og får styr på en diskussion mellem to borde, som er opstået ved hendes fravær.
Læs også: Tag med på Nørrebros stamsteder: Cafe Lille Peter
Hun falder ned igen. Ned i 1990’erne.
“Lige da jeg begyndte på Heimdal, sad der to unge mænd og tog streger ved et af bordene, og jeg kan godt fortælle dig, at jeg tog askebægeret og fejede coken ned i det og sagde: “Det her! Det ser jeg ikke igen.”
Der var også, dengang en bande kom truende ind, dengang alle Nørrebros værtshuse var udsatte for afpresning, at der sad to civilbe- tjente klar, og så var det på med håndjernene.
I dag er der slet ikke den slags problemer, og når Tine snart bliver ejer, kører hun videre i samme ånd, hvor der er plads til både høj som lav, ung som gammel, skægget som glatkindet.
Café Heimdal, Heimdalsgade 17
BOGEN ‘STAMSTEDER’ er blevet til i et samarbejde mellem journalisterne Anders Højberg Kamp og Johannes Jacobsen, fotograf Thomas Skou, art-director og redaktør Kasper Bjerre og forlægger Peter Buch Hansen.
De fem deler en kæmpe kærlighed til værtshusene og har været kede af at se så mange af dem lukke i de senere år. Derfor satte de sig for at besøge alle byens hel- og halvbrune tidslommer og snakke med ejere og stamgæster for i sidste ende at kunne omsætte deres ture til den 656 sider store bodegabibel, der dækker 220 værtshuse – heraf 27 stamsteder på Nørrebro.
DU KAN KØBE ‘STAMSTEDER’ HER
