By Mit Nørrebro har fået lov til at bringe en række lokale portrætter fra den nye, velanmeldte bodegabibel ‘Stamsteder’. I denne uge besøger vi et af Nørrebros ældste værtshuse på den gamle dødsrute: Det Rene Glas på Nørrebrogade.
Topfoto: Orf3us/Wikimedia
“Edderkoppespindene fra 1970’erne hænger på væggen endnu,” lyder det om Det (knap så) Rene Glas på hjørnet af Nørrebrogade og Peter Fabers Gade.
Glasset er et af de ældste og mest berømte værtshuse på Nørrebro, og det forlyder også, at her blev skænket spiritus til tørstige hjemrejsende bønder fra en træbarak, før etageejendommen blev opført med værtshus i 1891, lige over for Assistens Kirkegård.
Siden 1970’erne og Kampen om Byggeren har det gamle arbejderkvarters gadebillede været præget af den alternative ungdom med en blanding af punkere, bz’ere, slumstormere, antifascister og langhårede, denimklædte rock’n’roll’ere.
Men efterhånden er det sortklædte oprør blevet afløst af sortklædte designerjakker siddende på mondæne cafeer med tapas, drinks, kildevand, varmelamper og økologisk kebab.
Men få rå holder endnu stand om kulturen på Indre Nørrebro, og få gør det så godt som knejpen med den lysegrå træfacade med det grønne velkomstskilt og de guldfarvede bogstaver, der danner navnet Det Rene Glas.
Her sidder netop en gruppe af unge, piercede Nørrebro-rebeller sammen med de gamle gæster, der er kommet her i årtier: en langhåret lædervest med en T-shirt, der reklamerer for pølsevognen Harry’s Place. En håndværker ved den bippende, blinkende spillemaskine Thors Hammer. Og en skipperskægget gamling med høreapparat og en flaskebajer på bænkerækken.
Pludselig går skipperen ud som et lys. Hans ansigt hænger, og folk løber over for at hjælpe ham.
Den unge bartenderinde Viktoria ringer straks til alarmcentralen.
Efter få minutter vågner skipperen dog igen og kigger sig desorienteret rundt.
“Du var ikke til at få kontakt til, og du trak vejret højt,” siger Vik, som bartenderinden bliver kaldt.
”Nå, var jeg ikke? Jeg må hellere gå hjem”, siger skipperen.
Vik har allerede sikret en vogn til hans adresse, som hun kender, så han kan komme op og slappe af.
Generationerne mødes her på Glasset, der netop har været igennem et markant ejerskifte. Den gamle kending Poul Egon Nielsen, med øgenavnet Fut (på grund af mange års tjeneste i De Danske Statsbaner), er blevet over 80 år og har solgt sin beværtning til den unge kvinde Thea, der driver det videre som bodega.
Blandt de mange historier om værtshuset er den mest eksplosive fra krigens tid. I 1945 blev værtshuset nemlig sprængt i luften, bombet af nazistiske håndlangere. På Hitlers fødselsdag, 20. april!
En mere frigørende historie er fra 1969, hvor kvinder fik adgang til værtshuset, og der endda kom dametoilet!
Mange har en holdning til, hvordan navnet, Det Rene Glas, er opstået. Det siges, at værtshuset engang reklamerede med, at glassene blev skyllet mellem hver kunde. Der går også en historie om, at tjenerne hentede rene glas på værtshuset, der lå overfor. Ole Thestrup kaldte værtshuset for Det Fedtede Bæger.
”Og så var det noget med, der lå et bordel her,” siger en gammel stamgæst, hvortil Viktoria svarer kækt: “Ahhr, det må være ønsketænkning”.
Det Rene Glas, Nørrebrogade 64
BOGEN ‘STAMSTEDER’ er blevet til i et samarbejde mellem journalisterne Anders Højberg Kamp og Johannes Jacobsen, fotograf Thomas Skou, art-director og redaktør Kasper Bjerre og forlægger Peter Buch Hansen.
De fem deler en kæmpe kærlighed til værtshusene og har været kede af at se så mange af dem lukke i de senere år. Derfor satte de sig for at besøge alle byens hel- og halvbrune tidslommer og snakke med ejere og stamgæster for i sidste ende at kunne omsætte deres ture til den 656 sider store bodegabibel, der dækker 220 værtshuse – heraf 27 stamsteder på Nørrebro.
DU KAN KØBE ‘STAMSTEDER’ HER
