Mit Nørrebro
Ud på isen: Folkelivet på den frosne Peblinge Sø gennem 200 år

Ud på isen: Folkelivet på den frosne Peblinge Sø gennem 200 år

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 10 måneder gammel
Søerne har i hundredevis af år været et populært udflugtsmål, når isen var blevet sikker nok til at bære. Og selv før fotografiets udbredelse blev skøjteløb og almindelig færden på Peblinge Sø beskrevet i ord og og tegninger.

Topfoto: Skøjteløb ved Søpavillonen 1940. Foto: Holger Damgaard, fra Det Kongelige Bibliotek.

Sortedams Sø, Peblinge Sø og Sankt Jørgen Sø har i århundreder været et populært udflugtsmål for byens borgere – om sommeren til sejlads, og om vinteren til skøjteløb.

Mange fotografer fandt også vej til Søerne, og sådan er det stadig. Der findes vist ikke mange af Nørrebros beboere, der ikke har fotograferet ved Søerne eller har fotografier herfra i deres gemmer.

Før fotografiet vandt indpas, var det tegnere og malere, der skildrede livet på og ved Søerne. En af disse var Heinrich Gustav Ferdinand Holm, også kaldet Fattig-Holm.

På hans tegning fra en vinterdag omkring 1840 ses lidt af folkelivet på den frosne Peblinge Sø.

Tegning fra omkring 1840, Heinrich Gustav Ferdinand Holm, også kaldet, Fattig-Holm. Det Kongelige Bibliotek.

Nogle har fundet skøjterne frem og forsøger sig – med større eller mindre held – andre kigger på, og udskænkning bydes der også på.

Udsigten mod Indre By er noget anderledes end den, vi har i dag.

Peblingebroen til venstre førte over til Nørreports Konsumtionskontor (Acciseboden) med de fire søjler.

Den lå mellem tømmerhandler Johan Kellermanns bolig og den lange, lave bygning, gæstgivergården ‘Tre Hjorter’. Den store, trefløjede bygning til højre tilhørte tømmerhandler Johan Kellermann og fungerede som bolig for velstillede københavnere.

Alle disse bygninger var dengang en del af Nørrebro.

I sine erindringer fra 1906 skrev skuespiller og teaterhistoriker Otto Zinck:

“Foråret 1829 flyttede mine Forældre fra Kronprinsessegade uden for Nørreport til et fritliggende sted (Nørrebroe Nr. 37) paa Hjørnet af Alléen og ‘Kærlighedsstien’”.

(Kærlighedsstien var en lang, idyllisk sti langs den bred af Søerne, der lå mod Indre By. Den strakte sig mellem Østerbro, over Nørrebro og til Vesterbro. Vittige københavnere inddelte stien i Kærlighedsstien, Ægteskabsstien og Skilsmissestien.)

Til Lejligheden hørte store Udenomsbekvemmeligheder og en ret stor Have,” skrev Zinck om huset, der som alle andre af datidens bygninger uden for voldene var et bindingsværkshus.

.

Snedkersvenden, der vandt i lotteriet

Zinck fortsatte med fortællingen om stedets ejer, Tømmerhandler Kellermann, der også ejede en stor tømmerplads på hjørnet over for, ud mod Sortedamssøen:

“Han var som Snedkersvend vandret fra Nürnberg til Danmark og havde været så heldig gentagne Gange at vinde store Beløb i Lotteriet og etableret sig paa Nørrebroe, hvor han boede i et lille Hus på sin Tømmerplads.

I Tyverne købte han for en billig Pris den ligeoverfor liggende store Grund, som tid ligere tildels var benyttet af Staten til Dyrkning af Krapplanter, der brugtes til Farvning af Arméens røde Uniformer.

Grunden dannede en stor Firkant, der begrænsedes af de nuværende Gader: Nørre-Sø gade, Frederiksborggade, Gyldenløvesgade og Nørre Farimagsgade.”

Blandt de andre beboere i Kellermanns ejendom var Justitsråd Lund, kontorchef i Nationalbanken. Han var gift med en søster til Søren Kierkegaard, som ofte besøgte huset.

En anden gæst i huset var digteren H. C. Andersen; han spiste til middag hos familien Zinck hver torsdag i årene 1830 til 33.

Fra Peblingebroen til Dronning Louises Bro

Nørreports Konsumtionskontor, eller Acciseboden, havde adressen, Nørrebroe nr. 3, det er omtrent hvor Søtorvet er i dag.

Når landmænd, gartnere og andre kørte til København med deres produkter for at sælge dem på markedet på de ugentlige markedsdage, onsdag og lørdag, måtte de gøre holdt ved Acciseboden med konsumptionskontoret. Her skulle opgives, hvilke varer de medbragte og betales den skyldige afgift af dem.

Da afgifterne på indførsel af brød, mel, gryn, kartofler, fisk, brændevin, øl og alt, hvad man i øvrigt havde behov for i det daglige, blev ophævet ved lov i 1852, blev Acciseboden revet ned.

Resten af bygningerne forsvandt i 1872, da ejendommene på Søtorvet blev opført.

Peblingebroen blev erstattet af Dronning Louises Bro i 1887.

Både tømmerhandler Kellermann, Søren Kierkegård, H.C. Andersen og familien Zinck har bevaret deres tilknytning til Nørrebro – de har alle deres gravsteder på Assistens Kirkegård. Fattig-Holm blev også begravet her, hans gravsted er dog nedlagt.

.

.

Ishockey på Peblinge Sø 12. februar 1940. Kamp mellem København og Göteborg. Foto: Holger Damgaard, fra Det Kongelige Bibliotek.

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X