Mit Nørrebro har bedt en lille håndfuld lokale Instagram-fotografer om at vælge deres bedste sommerfoto fra Nørrebro. Denne uges foto er taget af Lars Christian Vibild.
Hvor:
Sankt Hans Torv under Distortion 2018
Hvem:
Lars Christian Vibild, designer og fotograf. Instagramprofil: lcvibild
Hvorfor:
“Jeg har boet på Nørrebro siden 1991. Og jeg bor nu sammen med min hustru og vores 3 dejlige børn i en lejlighed på Nørrebrogade.
Jeg elsker at fotografere og forsøger at skabe social forandring via billeder – blandt andet ved at arbejde for diverse hjælpeorganisationer som Folkebevægelsen for asylbørns fremtid og Trampolinhuset.
Mit bedste sommerbillede er taget på Sankt Hans Torv under sidste års Distortion på Nørrebro, som jeg som fotograf holder meget af. Sommeren starter ligesom med Distortion, hvor alle er superglade, og humøret er højt.
Sidste år havde Københavns Brandvæsen stillet en af deres brandbiler ved Sankt Hans Torv under Distortion – formentligt pga. hedebølgen. Og så sprøjtede den ellers vand ud over de af gæsterne, som ønskede lidt afkøling.

Se de øvrige sommerfotos her:
Stille stund på Superkilen
Smuk sommeraften ved Søerne
Se også Lars Christian Vibilds og andre lokale Instagrammeres billeder i fotoartiklen ‘Efter urolighederne: Her er vores Nørrebro’ og ’Her er vores Nørrebro #2: Fredsdemo på Blågårds Plads’.