By Mennesket bag gravstenen: Han ville gerne bryde igennem på Det Kongelige Teater, men blev kendt som ‘De fattiges digter’. Mød manden bag en af arbejderbevægelsens helt store slagsange, ‘Socialisternes March’.
Ulrik Peter Overby, digter og socialist, 17. januar 1819 – 7. januar 1879.
Foto af gravsten, januar 2019: Poul-Erik Pløhn. Portræt fra Det Kongelige Bibliotek.
Ulrik Peter Overby havde en drøm om at skrive eventyr som H.C. Andersen og vaudeviller til Det Kongelige Teater, men han opnåede aldrig succes med dette.
Det var først omkring 1871, at han i arbejderbevægelsen fandt sit emne og sin genre, og i 1872, at han skrev sangen, som stadig lever, ‘Socialisternes March’ – eller måske mere kendt under ordene fra de første strofer:
“Snart dages det, brødre, det lysner i øst, til arbejdet fremad i kor!…”
Ulrik Peter Overby blev født 17. januar 1819 i København.
Forældrene var snedkersvend, senere økonom ved Frederiksborg Distrikts Sygehus, Steffen Peter Overby og Marie Kirstine Knudsen.
I sine unge år skrev han flere digte, som han fik trykt i blade og tidsskrifter. Han udgav også et par digtsamlinger og nogle eventyr.
Samtidig med skribentvirksomheden havde han forskelligt forefaldende arbejde, indtil han i 1848 blev ansat som assistent ved Hærens Klædedepot i København – en stilling, han havde indtil 1875, hvor han gik på pension.
I 1853 opførte Det kongelige Teater hans vaudeville ‘Karens Kjæreste’. Den blev en kæmpe fiasko, og efter syv opførelser blev stykket taget af plakaten.
Han forsøgte sig også som læsebogsforfatter, men uden større held.
Mening med digterlivet
Da Den Internationale Arbejdersammenslutning i Danmark blev oprettet, sluttede Ulrik Peter Overby sig til den nye bevægelse.
Hans solidaritet med arbejderklassen gav endelig hans digterliv mening og sikrede hans eftermæle som socialdemokratiets første store sanger fra partiets revolutionære tid.
Sygdom prægede hans sidste år, men Overby vedblev at færdes blandt kammeraterne i arbejderbevægelsen, hvor han blev betragtet som “De fattiges digter”.
Ulrik Peter Overby dannede fra 1848 par med enken Ane Sophie Pedersen, som han blev gidt med 2. april 1861 i Vor Frue Kirke. Sammen fik de børnene Pauline, Ida Charlotte, Marie og Otto Edvard.
7. januar 1879 døde Ulrik Peter Overby af tuberkulose, og tre dage senere blev han begravet på Assistens Kirkegårds afdeling B.
Ulrik Peter Overbys gravsten blev sammen med gravstenen for en anden socialist, Sigvald Olsen, renoveret i 2009. Socialdemokraten og medlem af Regionsrådet Hovedstaden Lars Gaardhøj tog initiativet til en indsamling, og det lykkedes at indsamle 54.000 kroner. Pengene kom fra blandt andre Socialdemokratiet, Arbejdermuseet, fagforeninger og faglige klubber.
Socialisternes March
Snart dages det, brødre, det lysner i øst,
til arbejdet fremad i kor!
Man håner den fattiges eneste trøst:
Vor ret til at leve på jord.
Man deler vor frihed, beskærer vort brød.
Til arbejdet, liv eller død!
Årtusinders åg på vor nakke blev lagt,
vi bar det og tav i vor nød,
men er vi de mange, så være det sagt:
Vi fordrer det daglige brød.
Samdrægtige går vi i sorg og i nød
til arbejdet, liv eller død!
Til trælle i sind og til slaver af guld
den voksende slægt fostres frem,
og jorden så aldrig så usselt et kuld
som det, der på den nu har hjem,
thi lykken må visne ved tryglen om brød.
Til arbejdet, liv eller død!
Vor arne er kold, og vort hjem kun et skjul
for trængsler og tvedragt og savn,
vor idræt man fængsler i bur som en fugl
og kaster foragt på vort navn.
Os levnes kun hadets den ulmende glød.
Til arbejdet, liv eller død!
Rigmændene fodres ved arbejder-slid,
og præsterne fører os frem
til pøle af svovl på den yderste tid,
om ikke vi ofrer til dem.
Vi bygger en guldgrav, tyranner! for brød.
Til arbejdet, liv eller død!
Det knager i samfundets fuger og bånd,
lad falde, hvad ikke kan stå!
Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
før i løgn og af sult vi forgå,
en bygning vi rejser til skærm i vor nød,
til arbejdet, liv eller død!
