By Mens de fleste går og taler om at rive den ned, er et nyt projekt under Bispeengbuens sekssporede motortrafikvej ved at tage fart. I stedet for bilafbrændinger er der kultur og fællesspisning.
Bispeengbuen er et af de mest omdiskuterede områder i byen. Broen, der slanger sig fra Ågade over Nordre Fasanvej til krydset mellem Hillerødgade og Borups Allé, leder dagligt 50.000 biler ind og ud af byen, og den er langt fra vellidt af beboere i området.
Nogle drømmer om en genetablering af Ladegårdsåen, der vil give natur frem for den beton, der i dén grad kendetegner buen fra 1972.
Den sekssporede bilbro står på tunge betonsøjler og har en parkeringsplads under sig. Med en evigt snurrende lyd af bilmotorer og mangel på sollys har det ikke været et specielt attraktivt sted — faktisk har det mest været kendt for bilafbrændinger og andre ting, der helst skal foregå i nattens mulm og mørke.
Men for snart to år siden satte Frederiksberg og Københavns Kommuner sammen stedet i udbud. Idéen var at omdanne området til noget, som de omkringboende borgere kunne drage nytte af. Blandt ansøgerne var det en organisation, der kaldte sig URBAN 13, der vandt udbuddet.
Bag navnet står tre unge mænd, der kender stedet særdeles godt. De har nemlig før arrangeret Carpark Festival — en musik- og kulturfestival, der tidligere i år kunne præsentere 26 artister for 4.000 gæster under broen.
“Egentlig efterspurgte kommunerne i udbuddet et madmarked, men det synes vi faktisk ikke, man skulle vægte,” forklarer Alexander Stevns, der er en tredjedel af URBAN 13. Han fortsætter:
“Der er mange mennesker her, der ikke har råd til at give 100 kr. for en burger. Vi vil hellere fokusere på de lokale aktører og deres behov. Stedet skulle være multifunktionelt, og det er derfor, vi både har lavet et kulturhus med plads til bl.a. koncerter og filmvisninger og et kontorfællesskab for iværksættere. Vi er også i gang med projektet ‘Street under Buen’, hvor vi opfører et sæt brugerskabte gadeidrætsbaner sammen med en række seje lokalforeninger.”
.
Fællesspisning, basket og koncerter
Omkring sig ser man under Bispeengbuen nu udsving i den grå beton. En gul container udgør kontoret. I en anden, mørkeblå, container står snorlige skriveborde, for her åbnede 1. oktober et kontorfællesskab for nystartede innovationsprojekter. Centrum for hele URBAN 13 er den røde bygning, Garagen, som skal fungere som kulturhus. Indenfor er der en lille scene og en bar.
Når boldbaner og de tilhørende tribuner skal laves, er det med respekt for det, der allerede har vist sig som en stor succes for stedet, nemlig festivalerne — som foruden Carpark Festival også tæller Bas Under Buen. Det har været vigtigt for URBAN 13, at de succesfulde musikarrangementer kan bibeholdes, selvom der til daglig kommer til at ske mange andre ting under buen.
At gå en tur her er ligesom at befinde sig i en hule i beton. De gigantiske betonpiller, der holder vejen over os, er udsmykket med kunst, og stedet er begyndt at blomstre. For nylig blev der afholdt en workshop med børn, der lærte at lave elektronisk musik, ligesom bandet Who Made Who spillede på stedet. Og der er mange flere ting på tapetet.
“Meningen er, at der skal være et dagligt liv med arrangementer, spisning hver aften og mulighed for at komme ind og se, hvad der sker,” forklarer Alexander Stevns. Men der er utallige praktiske ting, der skal på plads, før alt det sjove for alvor kan begynde:
“Vi ville ønske, vi kunne fokusere udelukkende på arrangementer, men så er der lamper, der skal sættes op, og kontorer der skal gøres klar, boldbaner, der skal bygges.”
.
Et midlertidigt område
Bispeengbuen er et af de mest omdiskuterede steder i København, og jævnligt tages indfaldsvejen og buen op til diskussion:
Skal den graves ned i en tunnel? Skal den lægges ned i gadeplan?
I foråret fremlagde en rapport tre forskellige visioner for fremtidens Bispeengbue. I ingen af forslagene skal broen bibeholdes, så Alexander Stevns er godt klar over, at projektet måske ikke bliver for evigt.
“Lige nu spørger de fleste: ‘er det ikke noget med, at den skal rives ned?’ Så vi kæmper lidt med det dårlige ry, som området har, men også om vi bliver. Vi ved, at vi foreløbig bliver her i fire år.”
Processen med at muliggøre det nye liv under broen har dog været lang:
“De første penge brugte vi på at grave ting ned, så vi kunne få vand og strøm. Det er jo ikke så sjovt, for det er ikke noget, folk kan se, men vi er jo nødt til at have køkken og toiletter.”
Det vigtigste er nu på plads, så nu gælder det om at få potentielle gæster gjort opmærksomme på, at stedet eksisterer.
“Tilslutningen til events er god, men det handler særligt om, at vi arbejder sammen med andre, så der er et langt, sejt træk foran os. Vi gør opmærksom på os selv i lokalområdet, men vi skal ud og fortælle, at vi er her.”
Magasinet KBH og Mit Nørrebro har hermed gjort sit til at sprede ordet. Man kan læse mere hos Urban 13.
.
Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH
