By Den mulige nedrivning af Bispeengbuen har fået både Københavns og Frederiksberg Kommune til at droppe de mest omfattende og kritiserede fremtidsplaner for Sankt Jørgens Sø.
Topbillede: Sådan kommer Sankt Jørgens Sø nu ikke til at se ud, efter politikerne har fravalgt de to scenarier med mest drastiske konsekvenser. Illustration: Rambøll
Hele København skal være skybrudssikret i 2036. Sådan lyder en aftale mellem Frederiksberg og Københavns Kommune, der i nogle år har haft fuld gang i flere projekter, som skal sikre byen mod fremtidige oversvømmelser.
Ét af de meste centrale har været at omdanne hele Sankt Jørgens Sø, så den sydligste af Søerne i fremtiden kan holde på store mængder overskydende regnvand og dermed aflaste kloakkerne, når det står stridest til.
Derfor har de to kommuner i fællesskab arbejdet med flere scenarier for fremtiden, hvor Sankt Jørgens Sø ville ændre form på mere eller mindre drastisk vis.
Men efter folkelige protester har politikerne nu opgivet de mest omfattende scenarier, der blandt andet indeholdt en sænkning af vandstanden på op til tre en halv meter og indretning af en bypark på de nu tørlagte bredder. Disse forslag ville markant have ændret Sankt Jørgens Sø — fx ville Planetariet ikke længere ligge direkte ud til vandet, men i stedet have en skrånende græsplæne foran sig.
Det bliver med pumper
Helt præcist har politikerne nu valgt at opgive de såkaldte scenarier 1 og 2 — og i stedet valgt scenarie 3 som den sandsynlige fremtid for Sankt Jørgens Sø.
Dét vil sige, at vandstanden i søen nu sænkes blot 45 cm, men det betyder også, at skybrudsvandet ikke kan løbe ind i søen alene ved hjælp af tyngdekraften. I scenarie 3 skal vandet derfor have hjælp af vandpumper, og det betyder, at nye teknikhuse og installationer skal etableres langs søens bredder, og at en hel del beplantning rundt om søen derfor vil blive fjernet.
Vandet skal naturligvis også væk fra Søerne igen, og det vil ske via et såkaldt ‘udløbsbygværk’ der vil sende vandet videre til en allerede planlagt skybrudstunnel under Vesterbro, der munder ud i havneløbet ved Kalvebod Brygge.
Søerne har været fredet siden 1966, så alt i alt vil projekterne i scenarie 3 betyde, at man skal søge om en dispensation for fredningen — også selv om det nu vedtagede scenarie altså har en mindre drastisk påvirkning af Søerne end scenarie 1 og 2.
Endnu mindre, tak
Mange beboere har dog ikke været glade for nogen af scenarierne, og derfor kom et scenarie 4 senere i spil — og dét har politikerne nu valgt som en alternativ mulighed. Det vil sige, at man i den kommende miljøundersøgelse (VVM) også vil indeholde denne, den mindst invasive, mulighed, og at den kan ende med at blive til virkelighed i stedet for scenarie 3.
I scenarie 4 bruger man slet ikke Sankt Jørgens Sø til at opmagasinere vand i — men fører i stedet vandet ned under søen i en tunnel. Det vil betyde de mest begrænsede påvirkninger af overfladen ved Sankt Jørgens Sø.
Som del af byens fremtidige skybrudssikring har man allerede planlagt en tunnel under Åboulevard, der skal lede skybrudsvand ned til Søerne. Og i scenarie 4 forlænger man simpelthen tunnelen, så den fortsætter under Sankt Jørgens Sø og videre ned til inderhavnen med udløb for enden af Bernstorffsgade. Det vil formentlig stadig kræve, at et lille hjørne af Sankt Jørgens Sø gør plads til en pumpestation, men det er dét af de fire scenarier, der har færrest konsekvenser for området omkring søen.
Bispeengen kan holde på vandet
Planerne for Sankt Jørgens Sø skal ses i sammenhæng med et andet, meget stort, projekt i København.
I fugleflugt er der kun 1,6 km fra Sankt Jørgens Sø til starten af Bispeengbuen, og de to er ikke kun forbundet med hinanden af Åboulevard. Sidstnævnte har nemlig fået sit navn fra Ladegårds Å, der i dag løber i et underjordisk rør under den svært trafikerede indfaldsvej.
Læs også: Her er 3 alternativer til Bispeengbuen – med og uden en å
Hvis man, som ønsket af mange, fjerner Bispeengbuen og i stedet fritlægger Ladegårds Å, vil området pludselig kunne opsamle store mængder regnvand — og det vil mindske behovet for at anvende Sankt Jørgens Sø til skybrudssikring.
I skrivende stund er fremtiden for Bispeengbuen dog usikker, og det gør ikke planlægningsarbejdet ved Sankt Jørgens Sø nemmere.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning vurderer dog, at selv om man vælger at rive Bispeengbuen ned og etablere en klimapark, vil der stadig være behov for at kunne håndtere regnvand ved Søerne. Men det endelige behov vil først blive afklaret i senere faser og kan reelt først afdækkes fuldstændig, når man ved præcis, hvad der skal ske ved Bispeengen.
Hvad nu?
Usikkerheden omkring Bispeengbuen påvirkede debatten om fremtiden for Sankt Jørgens Sø i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg (TMU) den 18. november.
Som det eneste parti ønskede Dansk Folkeparti, at scenarie 4 blev prioriteret, og at man altså allerede nu fokuserer på at lede skybrudsvand under søen. Dansk Folkeparti frygter, at man i scenarie 3 vil ende med forurenet vand i Sankt Jørgens Sø, og at miljøet omkring søen vil blive ødelagt.
De øvrige partier ønskede dog scenarie 3 som den prioriterede mulighed, da man mener, at det er det mest fleksible med hensyn til, at situationen ved Søerne kan ændre sig — alt afhængigt af hvad der ender med at ske med Bispeengbuen.
Læs også: Ingen vidste det: Renovering af Bispeengbuen udskudt med 10 år
Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale sagde samstemmende:
“Partierne stemmer for at gå videre med en VVM for scenarie 3, idet dette scenarie er det mest fleksible i forhold til det fremadrettede arbejde med projekt om Ladegårds Å og vil tage endelig stilling til projektet efter VVM-processen (Miljøstyrelsens miljøvurdering, red.).”
I Frederiksberg Kommune — der behandlede sagen samme dag — besluttede man også at forkaste scenarie 1 og 2 og gå videre med scenarie 3 og 4. Frederiksberg Kommune vil dog have de to scenarier ligestillet, så man ikke på forhånd nedprioriterer tunnelløsningen.
Under alle omstændigheder er de mest omsiggribende ændringer af Sankt Jørgens Sø altså smidt i papirkurven hos begge kommuner. I de næste par år skal man miljøundersøge scenarie 3 og 4, og i 2022 vil der blive taget en endelig beslutning om, hvorvidt overskydende regnvand skal opmagasineres i Sankt Jørgens Sø — eller om det alligevel ender med at blive ledt direkte ud i havnen via en underjordisk tunnel.
Nok ikke overraskende er der også en prisforskel på de to. Leder man vandet ind i Søerne, vil regningen lande på omkring 220 mio. kr., mens den diskrete løsning med underjordisk håndtering koster anslået 510 mio. kr.
Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH
