MN logo rgb web 300x77
Vedtaget: To byhuse på Nørrebrogade bliver sikret mod nedrivning

Vedtaget: To byhuse på Nørrebrogade bliver sikret mod nedrivning

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 2 år gammel

Et flertal af politikerne i byens Miljø-og Teknikudvalg har besluttet, at to byhuse på henholdsvis Nørrebrogade 33 og Nørrebrogade 98 har høj bevaringsværdi og derfor ikke må rives ned.

Fotocollage. Fotos: Lars Vibild, larsvibild.dk

Der blæser nye vinde i Københavns Borgerrepræsentation, når det gælder bevarelse af de ældre og typisk lave byhuse, der vidner om, hvordan København så ud engang.

Det har vi her på Nørrebro tidligere erfaret både på Bjelkes Allé og i Wesselsgade, og nu er turen så kommet til Nørrebrogade.

Et flertal af politikerne i byens Miljø-og Teknikudvalg har nemlig netop besluttet, at to byhuse på henholdsvis Nørrebrogade 33 og Nørrebrogade 98 har høj bevaringsværdi og derfor ikke må rives ned.

Det er første gang, at der er truffet politisk beslutning om bevarelse af byhuse ud fra en ny type liste, som embedsmændene i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning på politikernes forespørgsel er begyndt at lave, og som vi tidligere har skrevet om her på Mit Nørrebro.

Listen er en oversigt over nedrivningstruede ældre byhuse, som politikerne netop kan bruge til hurtigere at gribe ind, hvis de vurderer, at et eller flere huse er bevaringsværdige.

Og det har de altså på et møde i denne uge valgt at gøre over for de pågældende bygninger på Nørrebrogade samt for et enkelt hus på Østerbrogade (nr. 58).

Politikere gik imod anbefaling

De i alt tre byhuse blev i begyndelsen af november udpeget af Socialdemokratiet som bygninger, de gerne ville have bevaret, og embedsmændene i Teknik-og Miljøforvaltningen blev derfor bedt om at lave en såkaldt indstilling for hver af de tre huse.

Det har de nu gjort, og for Nørrebrogade 98’s vedkommende kom forvaltningen ud med den vurdering, at huset har en høj bevaringsværdi, “da bygningen kulturhistorisk er et godt eksempel på den tidligste udbygning af Nørrebro”.

Politikerne i udvalget godkendte derfor uden afstemning indstillingen om at give huset en høj bevaringsværdi.

Nørrebrogade 33 fik dog ikke samme pæne vurdering “da den er ombygget i en sådan grad, at den ikke længere fremstår bevaringsværdig,” som forvaltningen bl.a. skriver.

Socialdemokratiet og Enhedslisten stillede dog et ændringsforslag om alligevel at tildele huset høj bevaringsværdi med den begrundelse, at “bygningen udgør en del af et karakteristisk samlet kulturhistorisk miljø for Nørrebro”.

Dette ændringsforslag blev stemt igennem af de to partier samt Radikale og SF, hvorimod Konservative og Venstre stemte imod.

God proces eller rene “synsninger”?

Udfaldet glæder Socialdemokratiets Teknik-og Miljøordfører, den uddannede arkitekt Marcus Vesterager, der har været den drivende kraft i at udpege netop de to bygninger på Nørrebrogade som værd at bevare.

“Jeg synes, det har været en god proces, da vi i modsætning til med Bjelkes Allé og Wesselsgade har været på forkant med de her projekter,” siger han med henvisning til den nye liste over nedrivningstruede ældre byhuse.

Han erkender dog, at det er svært for politikerne reelt at gøre noget, hvis ejerne af de huse, der på denne måde – uden om eksisterende lokalplaner – bliver erklæret bevaringsværdige, bliver så sure over afgørelsen, at de bare lader husene stå og forfalde.

“Men overordnet set bør ejerne ikke have en interesse i at lade noget stå og forfalde, og de har jo en pligt til at vedligeholde bygningerne, så de er i forsvarlig stand. Gør de ikke det, har vi mulighed for at gribe ind,” siger han.

Hos Venstre fortæller gruppeformand og medlem af Teknik-og Miljøudvalget Jens-Kristian Lütken, at partiet har valget at følge forvaltningens indstillinger – hvilket er grunden til, at man stemte for bevarelse af Nørrebrogade 98, men ikke af nummer 33.

“Der skal også være noget faglighed bagved, vores beslutning skal ikke udelukkende være baseret på synsninger, når vi har folk i forvaltningen, der bedre kan bedømme, hvad er karakteristisk for Nørrebro og for København,” siger han.

Ejer er “rimeligt pissesur”

Det er endnu ikke lykkedes Mit Nørrebro af få kontakt til ejeren af Nørrebrogade 33, selskabet Nørrebrogade 33 ApS.

Men hos restaurationsvirksomheden Copenhagen Food Collective (Cofoco), der ejer bygningen på Nørrebrogade 98, indrømmer arkitekt og rådgiver Dennis Lund gerne, at han er “rimeligt pissesur” på “de halvstuderede røvere” i kommunens Teknik-og Miljøforvaltning.

“Det er en kæmpe båndlæggelse på en relativt dyr ejendom, så det er klart, at det er voldsomt. Vi har ikke besluttet os for det videre forløb, men forventer under alle omstændigheder at komme til møde med topledelsen i forvaltningen,” siger han og fortsætter:

“Vi er ikke generelt imod bevaring, tværtimod, men vi synes, det er at arbejde med en rimelig kort horisont, hvis man tror, at man ved at bevare tre-fire små byhuse rundt omkring kan købe aflad for alt det lort, man har lavet i byen gennem de seneste 30 år.”

DOKUMENTATION: Forvaltningens vurdering

Embedsmændene i Teknik-og Miljøforvaltningen har vurderet byhuset i Nørrebrogade 98 til at have høj bevaringsværdi, mens bygningen i Nørrebrogade 33 ikke blev vurderet bevaringsværdig.

Politikerne i Teknik-og Miljøudvalget besluttede dog alligevel at bevare begge huse, om nødvendigt ved at nedlægge et såkaldt § 14-forbud mod nedrivning og udarbejde en bevarende lokalplan.

Her er forvaltningens vurderinger af husene:

Nørrebrogade 33:

“Nørrebrogade 33 er registreret med en middel SAVE-værdi på 6. Bygningen er opført i 1877, som en toetagers bygning med saddeltag med kvist, som en lille jævn og ydmyg bygning på kun 2 fag.

I 1924 bliver bygningen ombygget, saddeltaget bliver udskiftet med et mansardtag med kvist, og de to vinduesfag på 1. salen bliver slået sammen til et stort vindue, ligesom det var sket i stuetagen nogle år forinden, så at huset i dag står uden meget af den oprindelige facade.

Ejendommen stammer fra den tidlige udbygning af bydelen med variation i matrikel- og bygningsstørrelser, hvilket også præger denne første del af Nørrebrogade, hvor bygningen indgår i en varieret husrække som det absolut mindste.

Bygningen har med sin ombyggede facade ikke meget originalt tilbage og markerer sig først og fremmest ved den lille størrelse.

Forvaltningen vurderer ikke, at bygningen i dag fremstår bevaringsværdig, idet den er blevet ombygget i så udtalt grad. De to gavle på nabobygningerne bidrager heller ikke med noget positivt til gadebilledet.”

Nørrebrogade 98:

“Ejendommen er registreret med en middel bevaringsværdi (SAVE-værdi 5). Det fremgår af forvaltningens vurdering (bilag 2), at bygningen kulturhistorisk er et godt eksempel på den tidligste udbygning af Nørrebro, hvor bygningerne typisk er opført i et par etager. 

En udvikling der hurtigt ændrede sig, og fra begyndelsen af 1870’erne og frem blev udbygningen domineret af de 4-5 etagers bygninger, der i dag præger Nørrebro.

Bygningen kan karakteriseres som en jævn og pæn bygning, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

Forvaltningen vurderer, at bygningen i dag fremstår med høj kulturhistorisk bevaringsværdi.

Bygningen fremstår, trods ombygning, markant og giver sammen med den overfor liggende bygning en god helhedsvirkning i gadebilledet omkring Sjællandsgade. Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at bygningen har en højbevaringsværdi.”

Related Articles

X