MN logo rgb web 300x77
“Vi snakkede aldrig nogensinde om at have det svært. Aldrig.”

“Vi snakkede aldrig nogensinde om at have det svært. Aldrig.”

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
Når glansbilledet krakelerer: Da Jannik Dobusz som 22-årig blev overvældet af ensomhed, var der ingen steder, han kunne få hjælp. I dag driver han det digitale fællesskab UngTilUng, der hjælper unge med at håndtere de svære tanker og følelser, de går og tumler med i hverdagen.

Når man er vokset op i en verden af likes, selfies og en konstant iscenesat og redigeret version af virkeligheden, har man meget at leve op til. Eller sådan kan det i hvert fald føles. For hvis alle andre har det så sjovt, smukt og fantastisk, så må det jo være mig, der er noget galt med?

Sådan tænkte Jannik Dobusz i hvert fald, da han for 10-11 år siden trods et relativt stort netværk gik rundt og følte sig ufatteligt ensom. Og sådan tænker mange af de unge, der i dag bruger hans onlinetjeneste UngTilUng.com.

UngTilUng er modsat mange andre tilbud ikke målrettet børn eller helt unge, men derimod gruppen af ca. 18-35 årige, der af forskere og medier også er blevet udråbt som ’Millenials’. Det er de første ægte digitale indfødte, der derfor også har fået betegnelserne Generation SoMe, Generation Se Mig! og Generation Selfie. Og de har nu nået en alder, hvor de skal finde ud af at stå på egne ben.

“Det er en periode med en masse udfordringer på både studieliv, kæresteliv og arbejdsliv. Men da jeg i sin tid kiggede ud over vennekredsen, måtte jeg erkende, at vi aldrig nogensinde snakkede om at have det svært. Aldrig,” fortæller Jannik og fortsætter:

“Jeg havde det elendigt og følte, at ingen ville have mig, at jeg ikke var god nok, at jeg ikke kunne passe mit min skole og mit arbejde. Og jeg ville selv have ønsket, at jeg kunne få detanker ud anonymt til en, der kunne nikke genkendende til det, og at jeg også kunne få nogen til at hjælpe mig med at arbejde med de her ting, så de ikke fik lov at styre mit liv.”

Men det tilbud fandtes ikke. Så Jannik skabte det selv. Og han må have ramt rigtigt, for projektet, som han i dag driver sammen med to kolleger fra et kontor i virksomhedshuset Esromgade 15, kører nu på sjette år og har en stadigt større frivilliggruppe på p.t. 32 mand m/k.

“Hvad vil du med dit liv?” – ”Jeg vil være ham dér!”

Både Jannik Dobusz, som er daglig leder, og kollegaen Neel Murmann, som er faglig leder – med en baggrund i pædagogisk psykologi – er forsigtige med kategorisk at konkludere, at de mange henvendelser til UngTilUng skyldes målgruppens opvækst med sociale medier og det såkaldte præstationssamfund.

Men de kan fortælle, hvad de møder:

“Vores gruppe er relativt bred og spænder fra unge med tunge diagnoser til 3. g’ere i gymnasiet, der står i en løsrivelsesproces i forhold til deres forældre. Men vi bruger meget tid hos de fleste af dem på at få adskilt, hvad der ligger hos dem selv, og hvad der ligger ude på de sociale medier,” siger Neel Murmann.

Jannik Dobusz nikker bekræftende:

“Vi kan i meget højere grad end tidligere iscenesætte os selv med SoMe. Alle sidder jo på deres smartphones 24-7, mad skal dokumenteres, det skal være så flot, bekræftelsen søges gennem likes og kommentarer – og hvis der så ikke kommer nok likes, så bliver det fjernet. Du ser, at ’hende her har også dét her’, ’ham her har også dét der’, og så bliver der fokus på at skulle have alle de ting i stedet for at kigge lidt indad,” siger han og indrømmer, at han selv har en tendens til at indtage offerrollen, når han følger sig ensom – hvilket han stadig kan gøre i en alder af nu 33.

Vi kan i meget højere grad end tidligere iscenesætte os selv med SoMe.

Neel Murmann understreger, at den rolle også er naturlig at indtage for mange af UngTilUngs brugere:

“Det er kommet bag på mig, hvor svært det er for de unge at vænne deres hjerne til at tænke positivt om dem selv. Vi prøver at tage udgangspunkt i deres styrker, men det er en tilgang, som er meget fremmed for dem. De ser i stedet på, hvad de mangler,  fx ’jeg mangler den fede bil’,” siger hun og uddyber:

“Vi forsøger jo at få de unge til at tage ansvar for deres eget liv – at nå helt ind til kernen og få dem til at besvare spørgsmålet: ’Hvad vil DU?’. Og det er enormt svært for de unge at finde ud af, for deres første svar er: ’jeg vil være hende’, ’jeg vil være ham’ eller ’jeg vil ha’ dét liv og hans liv’. De skaber deres selv ud fra en spejling, en refleksion af nogle ydre omstændigheder, i stedet for at kigge indad og mærke efter, hvilke værdier de SELV har.”

Og igen griber Jannik Dobusz bolden – med sin egen erfaring som medspiller:

“Ja, det er sandt, hvad du siger, Neel … man burde jo umiddelbart have mere lyst til at fokusere på sine styrker end til at fokusere på det, man ikke har – men det er sværere sagt end gjort! Jeg arbejder stadig med det hver dag,” erkender han.

“Man bliver helt høj, når man sidder på sidelinjen”

Jannik og Neel repræsenterer på den måde de to former for hjælp, man kan få hos UngTilUng:

Man kan chatte med en ’peer’, altså en ligestillet – en ung, der selv har haft det svært. Her handler det mest om at blive mødt og lyttet til af nogen, der forstår, hvad man går igennem, og om at blive inspireret af, at det er lykkedes andre at komme ud på den anden side i god behold.

Og så kan man få et længere mentorforløb af frivillige, der har en social eller pædagogisk uddannelse.

I begge tilfælde foregår det fuldt anonymt derhjemme foran den skærm, som målgruppen føler sig så fortrolig med.

“Det gælder om, at de får noget hjælp, så de rykker sig og udvikler sig på deres egne præmisser. Og der er det altså ikke så angstprovokerende at begynde hjemme i sofaen, som det ville være at tage dem ud i en bus og sidde i 5c hele vejen ned ad Nørrebrogade for at skulle møde op til et tilbud ude i byen. Vi møder dem på deres banehalvdel, og det fungerer rigtig godt,” forklarer Neel om valget af en ren digital strategi.

Det gælder om, at de får noget hjælp, så de rykker sig og udvikler sig på deres egne præmisser.

Alle frivillige har været igennem et halvt års kompetenceforløb i blandt andet etik, konflikthåndtering og samtaleteknik, og de er trænet i hurtigt at screene de mere akutte henvendelser fra fx selvmordstruede unge, så de får den rette hjælp andetsteds.

De frivillige er i det hele taget selve kernen i den daglige drift, da det er dem, der møder brugerne og hjælper dem med deres udfordringer. Og ifølge Neel er UngTilUng da også et ret populært projekt blandt frivillige.

“Ikke mindst blandt peers, der ville ønske, at der havde været et lignende tilbud, da de selv havde det svært. Vi gør meget ud af at inddrage de frivillige i udviklingen, både fordi de udgør en kæmpe del af teamet, og fordi de kan give os en helt unik viden om brugerne,” siger Neel.

Men på en slags meta-plan hjælper de frivillige faktisk også sig selv til at undgå at falde tilbage i de mønstre og udfordringer, de tidligere har haft. Og det finder Jannik næsten det smukkeste ved hele projektet. 

“De frivillige bruger hinanden, når de står et sted i livet, hvor de savner fællesskabsfølelsen. Vi har især to gutter, der virkelig har fundet hinanden og synes, at dét her er det fedeste i verden at sidde og lave. Man bliver helt høj, når man sidder på sidelinjen og tænker: ’Det er hele ideen med det her – vi gør ikke kun en indsats målrettet brugerne, vi får faktisk også selv noget ud af det.” 

Foto: Jannik Dobusz og Neel Murmann på Café Friheden, som ligger i Esromgade 15s baggård.

Sådan kontakter du UngTilUng

Hvis du har brug for hjælp
Gå ind på ungtilung.com og start en chat eller book et mentorforløb. Da det hele foregår digitalt, kan du benytte tilbuddet, lige meget hvor i landet (eller i princippet verden) du befinder dig. Både chat og mentorforløb er gratis.

Hvis du vil være frivillig:
Hvis du er mellem 18 og 35 år, kan du gøre en forskel som frivillig i UngTilUng både som chatter, som mentor, som blogger og som SoMe manager. Du kan arbejde, hvorfra du lyster, og du modtager et indledende online kompetenceforløb og løbende supervision. Læs mere på ungtilung.com. P.t. har UngTilUng et særligt stort behov for frivillige med anden etnisk baggrund end dansk, men alle er velkomne til at henvende sig.

ESROMGADE 15
Esromgade 15 er Nørrebros mest tætpakkede erhvervsadresse med p.t. 143 aktive CVR-numre på typisk mindre virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med alt fra rollespil over violinbyggeri til hårtransplantation.

Related Articles

X