MN logo rgb web 300x77
Viggo Stuckenberg på Assistens Kirkegård

Viggo Stuckenberg på Assistens Kirkegård

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 5 år gammel
Mennesket bag gravstenen: Digteren, der voksede op på Nørrebro og blev kendt for sine lyriske og følelsesfulde digte, sit kaotiske ægteskab og sin alt for tidlige død.

Viggo Stuckenberg, digter og forfatter, 17. september 1863 – 6. december 1905

Foto af gravsten juni 2018: Poul-Erik Pløhn. Portrætfoto, ukendt årstal: Det Kongelige Bibliotek. 

Viggo Henrik Fog Stuckenberg blev født torsdag den 17. september 1863 i Vridsløselille. Han var søn af Johanne Georgine Fog og Frederik Henrik Stuckenberg, der var ansat som lærer ved Statsfængslet i Vridsløselille. 

I 1872 blev faderen udnævnt til distriktsforstander for Københavns Fattigvæsen, og familien flyttede til Stengade på Nørrebro.

Viggo Stuckenberg havde en drøm om at blive søofficer, men da han efter et år som aspirant på fregatten ‘Sjælland’ ikke blev optaget på officersskolen, søgte han i stedet ind på Det Von Westenske Institut, hvor han blev student i 1884.

Økonomiske problemer satte en stopper for hans videre studier. Han blev ansat som lærer ved Slomanns Skole på Frederiksberg, og her var han ansat indtil sin død.

Ægteskab og bohemeliv

I 1887 giftede Viggo Stuckenberg sig med den unge Ingeborg Pamperin. Parret bosatte sig i Kartoffelrækkerne ved Søerne i København, og deres hjem blev samlingspunkt for 1890’ernes kunstnere og forfattere.

Ingeborg Stuckenberg var kredsens muse, kritiker og inspirator, men hendes selvstændige litterære virksomhed stod i skyggen af hendes ægtemands. Hans roman fra 1895, ‘Fagre Ord’, har Ingeborg skrevet væsentlige dele af.

I 1891 flyttede familien Stuckenberg til Frederiksberg og derpå, i 1894, sammen med sønnerne Henrik og Niels Holger til den store lejlighed ‘Vennely’ i Lyngby.

Viggo og Ingeborg Stuckenberg i 1892, da de endnu var sammen.

Lige så dygtig Viggo Stuckenberg var som forfatter, digter og lærer, lige så dårlig var han til at styre familiens økonomi. Bohemelivet med de mange kunstnervenner kostede, og pengene blev brugt hurtigere, end de blev tjent.

Konebytteri i gartnerboligen

I år 1900 var de økonomiske problemer blevet så store for parret, at de måtte flytte fra ‘Vennely’ til en mindre og billigere bolig i gartnerboligen til Sorgenfri Slot.

Gartnerboligen delte de med slotsgartner Hans Dines Madsen og hustruen Clara. Kort tid efter indflytningen forsøgte Ingeborg at begå selvmord, men blev reddet af Madsen. Hun blev tiltrukket af ham, og Viggo søgte til gengæld tilflugt og trøst hos Madsens hustru Clara.

Ingeborg Stuckenberg med parrets to sønner, Henrik og Niels Holger, før hun forlod familien og emigrerede til New Zealand.

Ingeborg Stuckenberg forlod mand og børn i 1903 og emigrerede til New Zealand sammen med Hans Dines Madsen. 

Tilværelsen i New Zealand blev dog ikke den lykke, de havde håbet på. Ingeborg havnede som køkkenhjælp med en arbejdsdag på fjorten timer og slotsgartneren som simpel daglejer.

Efter mindre end et år, i 1904, havde slotsgartneren fået nok og sparet sammen til en enkeltbillet hjem – til sig selv. Det fik den dybt deprimerede Ingeborg Stuckenberg til at gribe revolveren og skyde sig gennem munden. Hun blev 38 år.

Efter meddelelsen om Ingeborgs tragiske selvmord i New Zealand flyttede Viggo Stuckenberg sammen med sine to sønner til Frederiksberg, hvor han giftede sig med Clara. 

Lykken varede dog kort. Stuckenberg fik nyrebetændelse og døde kort tid efter, onsdag den 6. december 1905, på Frederiksberg Hospital, kun 42 år gammel.

Hans eget livs drama blev en varig inspirationskilde for hans digtning, hvor de væsentligste temaer er ægteskabets lykke og forlis. Det kendteste af hans digte er således ‘Ingeborg’ fra 1901.

Digtet er i seks afsnit, hvoraf det fjerde i nutidig dansk retskrivning lyder:

Nu brister i alle de kløfter,    
som fured og sprængte mit sind,    
Alverdens fagreste blomster    
for sommerens sagte vind.

Thi to, som elsker hinanden, 
kan volde hinanden mer’ ondt
end alle de argeste fjender, 
som hævner sig Jorden rundt.

Og to, som elsker hinanden, 
kan læge de ondeste sår 
blot ved at se på hinanden 
og glatte hinandens hår. 

Poul-Erik Pløhn

Related Articles

X