By Politikerne i kommunens Teknik-og Miljøudvalg har netop vedtaget, at der skal laves en lokalplan for Wesselsgade, som er en af de bedst bevarede gader på Indre Nørrebro. Vi dykker ned i historien bag gaden, der startede som havegang til slottet Blågård.
Topfoto: Luftfoto fra 1966 med markering af Wesselsgade. Foto fra Det Kongelige Bibliotek.
Der er ikke noget at sige til, at Wesselsgade har en særlig status hos mange nørrebroere.
I en bydel, hvor udviklingen er gået hurtigt og i nyere tid ofte er foregået for små midler, står gaden som et såvel tidsmæssigt som mentalt pusterum, hvor historien er bevaret, og tempoet er lidt længere nede i gear end nogle af Nørrebros mere hektiske strøg.
Det er netop dette, kommunens politikere har honoreret ved at træffe beslutning om, at der skal laves en bevarende lokalplan for hele gaden, efter at det lille gule byhus i nummer 17 var planlagt til at blive revet ned og erstattet af et syv etagers nybyggeri.
Wesselsgade var oprindeligt en havegang i den park, der omgav slottet Blågård.
Haveanlægget omkring slottet var indrammet af to lindealléer, hvoraf den ene løb inden for et plankeværk mod Nørrebrogade. Lodret på disse alléer gik flere andre. En af disse blev senere til Blågårdsgade, en anden til Wesselsgade.
Langs den allé, der blev til Wesselsgade, var der et smalt vandløb, over hvilket en bro førte til Dosseringen. Gaden begyndte så småt at tage form i starten af 1850’erne og hed de første år Blågårds Østergade eller Kalkevejen.
I 1860 fik gaden sit nuværende navn efter digteren Johan Herman Wessel (1742-1785).
Læs også: Ny beslutning: Hele Wesselsgade bliver fredet for nybyggeri
Wesselsgade er i dag en af de få gader i kvarteret, hvor der ikke er nye ejendomme. Det nyeste hus er fra 1900, ellers er det huse fra 1850’erne, -60’erne, -70’erne og -80’erne.
Det ældste hus – og det første i gaden – er det lille hus i nr. 21. Det er bygget i 1852 af malermester Thacius Dahlmann.
Huset i nr. 4 er bygget i 1859, og hvis man er til gamle danske lystspil, kan det anbefales at se Peter Malberg-filmen ‘Mig og min familie’ fra 1957. Mange af filmens scener er optaget omkring dette hus.
Nummer 12 husede Hjorths og Ulrichsens Stiftelse. Stiftelsen havde det formål at skaffe ugifte døtre af embedsmænd en fribolig eller bolig til en billig leje. Stiftelsen var startet i Blågårdsgade, men flyttede i 1857 til den nyopførte ejendom i Wesselsgade 12. I 1902 opførtes endnu en bygning på grunden, så man havde 40 boliger til enlige kvinder.
De to bygninger i nummer 12 blev, sammen med nr. 14, revet ned i 1977 og erstattet med en legeplads.
1 2 3
.
Stauning og Wesselsgade 17
Wesselsgade var også gaden, hvor Danmarks første socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, havde sin gang.
I 1899-1901 boede Stauning i nr. 8, og han arbejde i en periode som cigarsorterer i C.F. Hoffmanns Cigarfabrik i nr. 22.
I årene 1904-1907 havde Stauning og hans hustru Anna deres bopæl på 2. sal i Wesselsgade 17.
Ejendommen i nr. 17 blev opført i 1862 – bygherre og første ejer var bud i Finansministeriet Johan Petersen.
30. marts 1863 blev krigsassessor Schultz’s enke Marie Christine ejer af huset.
Læs også: Reddet: Politikere vil lave lokalplan for historisk hus i Wesselsgade
16. september 1872 købte detailhandler Peder Christensen ejendommen.
Gennem årtier var det fornemme folk, der boede til leje i Wesselsgade 17:
I 1870 – Kejserlig Hofråd Wilhelm Hawersaat med familie, officersenke Cecilie Lorentzen, sadelmagerenke Anna Nybroe og proprietærenke Wilhelmine Hansen.
1880 – enkefrue kammerherreinde Elisabeth Louise Lerche og enke efter skibskaptajn Løffgren, Wilhelmine.
1890 – oberstinde Jensine Vilhelmine Jessen, enke efter oberst Tycho Jessen.
Manufakturhandlere og murerarbejdsmænd
1 
2
Lindaa Pedersen. 2. Wesselsgade 17, november 2020. Foto: Poul-Erik Pløhn.
.
17. maj 1887 skiftede ejendommen Wesselsgade 17 ejer. Ny ejer blev manufakturhandler Frederik Frederiksen, som sammen med sin familie tog bolig i huset. Stueetagen blev indrettet til ‘F. Frederiksens Manufakturhandel’, og tre boliger blev lejet ud.
Manufakturhandler Frederiksen havde stor succes med sin forretning, og den tidligere væversvend blev en velhavende mand. Han døde i 1907, kun 58 år gammel.
Butikken i Wesselsgade 17 blev videreført af familien de næste små 30 år, og den var en af de mere end 25 butikker, man kunne finde i den lille gade.
I 1936 var det slut med manufakturhandel i nummer 17. Huset blev hjemsted for “stivnakker” og “oprørere”, da Murerarbejdsmændenes Fagforening flyttede ind. (Murerarbejdsmændene blev kaldt ”stivnakker”, for der skulle en god, stiv nakke til at bære murstenene op til murerne, og “oprøreren” var ham, der rørte mørtel til murstenene.)
Næsten 70 år fik murerarbejdsmændene i Wesselsgade – de flyttede først ud i 2005.
Skånsom sanering
Bysaneringen i slutningen af 1970’erne var skånsom ved gaden. De få ejendomme, der blev revet ned, blev ikke erstattet af nybyggeri – i stedet fik gaden en legeplads og luft omkring husene i nummer 17 og 21.
Wesselsgade havde engang omkring 1.600 beboere og mere end 25 små og større butikker, så det var en gade med et rigt folkeliv. I dag er der ingen butikker, og knap så meget liv, men det er en hyggelig lille gade, der emmer af Nørrebro-historie.
