By Sammen med fire kammerater har den 19-årige nørrebroer Yones Abdul-Ghani fostret en idé, som skal mindske fordomme og øge tilliden mellem muslimer og etniske danskere. Idéen hædres i dag af Tænketanken Ret & Sikkerhed ved et arrangement i JP/Politikens Hus.
For en måned siden sad 33 unge i medborgerhuset K44 på Kapelvej og knoklede for Danmark.
Det gjorde de, fordi de havde taget imod en udfordring fra Tænketanken Ret & Sikkerhed, nemlig at komme med svaret på det på spørgsmålet: “hvordan undgår vi, at unge bliver radikaliserede, så vi gør Danmark tryggere?”
De unge var delt op i syv grupper, og i en af dem sad den 19-årige nørrebroer Yones Abdul-Ghani fra Blågårds Plads. Sammen med sine fire gruppekammerater udviklede han en idé, som Ret & Sikkerhed i dag hædrer med en delt 2. plads ved et arrangement i JP/Politikens Hus.
Ideen går i al sin enkelhed ud på at gøre Danmark tryggere ved landet over at skabe oplysende, varme og humoristiske religiøse stormøder med repræsentanter fra islam, kristendommen og jødedommen.
Et lignende koncept, ’Interfaith Amigos’, har haft stor succes i USA, og håbet er på samme vis at kunne tiltrække en broget blanding af danske kristne, muslimer, jøder og ateister og via dialog at skabe en større forståelse for, at religionerne har mere til fælles end det, man normalt får indtryk af gennem medierne.
Nørrebro er ikke hovedproblemet
“Som muslimer er det vores pligt at oplyse om vores religion og forsøge at forebygge fordomme. Vi vil gerne vise, hvad det betyder at være muslim i Danmark, og give noget igen til gengæld for, at I har taget imod mig og mine forældre, og at I fx har givet mig en uddannelse,” forklarer Yones Abdul-Ghani.
Selv har han her på Nørrebro aldrig oplevet hverken decideret racisme eller at etniske danskere på nogen som helst måde har givet udtryk for, at de var utrygge ved ham som person.
Derfor er det heller ikke i en bydel som vores, at den 19-årige gymnasieelev og hans fire gruppekammerater – alle unge muslimske mænd i alderen 16-22 år – anser behovet for oplysning blandt etniske danskere for at være størst.
Men gennem oplæggene fra Ret & Sikkerhed og deres egen research erkendte de hurtigt, at der var en direkte sammenhæng mellem konkrete tilfælde af terrorangreb begået af muslimer ude i verden og andelen af danskere, der føler sig utrygge.
Og analysen var, at denne kobling typisk foregår hos folk, der ikke møder muslimer i deres hverdag, men kun gennem medierne.
“Terrorhandlinger har jo lige så lidt med islam at gøre, som KKK (den højreekstremistiske amerikanske organisation Ku Klux Klan, red.) har med kristendom at gøre. Men vores primære målgruppe bor i områder, hvor man ikke møder muslimer i hverdagen, men kun gennem medierne – altså Hr. og Fru Jensen i fx Sønderjylland,” fortæller Yones Abdul-Ghani.
Eksternt pres og fordomme
Den sekundære målgruppe for de interreligiøse stormøder er unge, der er i fare for at blive radikaliserede.
“Det er dem, der føler et eksternt pres fra fordommene mod islam, at danskerne hader dem og vil have dem ud af landet. Så bliver de bekræftet i den her: ’Kan du ikke se, hvor meget de hader os’?, og så vælger de den forkerte vej.”
Hvorfor tror I på, at den her slags stormøder vil virke?
“Først og fremmest er det noget nyt, der ikke er prøvet før. Vi ser et stort potentiale i det og kender mange muslimske oplægsholdere,” siger Yones Abdul-Ghani, der dog erkender, at gennemførelsen af projektet med konferencer og møder over hele landet vil kræve økonomisk støtte udefra.
Tænketanken Ret & Sikkerhed lover dog, at man vi hjælpe Yones og co. med at sætte møder op og skrive ansøgninger.
Tryg i en terrortid
Tænketanken Ret & Sikkerhed afholdt med støtte fra TrygFonden i januar arrangement ’Hackaton/Tryg i en terrortid’ i medborgerhuset K44 på Kapelvej med deltagelse af 33 unge, der selv havde tilmeldt sig.
Baggrunden er, at Danmark er et af de tryggeste lande i verden. Alligevel siger 20 procent af danskerne i en TrygFonden-undersøgelse, at de er bange for at blive ofre for et terrorangreb.
Du kan gratis deltage i arrangementet ’Tryg i en terrortid: Hvordan forebygger vi radikalisering?’ i eftermiddag, torsdag den 20. februar 2020 kl. 17, i Politikens Hus. Du skal dog bestille billet på forhåndog betale et gebyr på 10 kr.
