MN logo rgb web 300x77

februar, 2020

14feb19:3020:30Fællessang på Ægirsgade

Detaljer

Arrangørinfo:

BEVAR LIVEMUSIKKEN PÅ BODEGAERNE!

Fredag den 14. februar kl. 19:30-20:30, skal vi stå sammen for, at byen forbliver en by med brune bodegaer, fællesskab og livemusik.

// BAGGRUNDS HISTORIE //
Gennem 4 år har Café Ægirs (gamle) husband, Thomas & Amalie, spillet musik i 1,5 time, én gang om måneden ml. kl. 20:30-22:00. Én sangerinde, én guitarist og en lille gulvforstærker.
Dette lille arrangement, som ‘larmer’ lige så meget som et sted mellem fuglekvidder (30 dB) og lav radio (40 dB), har angiveligvis generet naboerne så meget (LÆS: én enkelt nabo), at der nu er sat en stopper for musikken. Alt dette skete uden dialog og uden mulighed for regulering, og lukkede hermed brat ned for en tradition, som skabte så meget glæde og samlede både unge og gamle, skæve og lige.
Nedlukningen gik igennem, fordi der er urimelige regler på området og at der er en manglende forståelse for og accept af bodegaerne som institution og den kultur som hører med.
En kultur som er så unik, som kendetegner Danmark og som giver byen åndehuller og liv. En kultur man burde kæmpe for at bevare, i stedet for at nedbryde!

// FORMÅL //
Optoget har til formål at sætte fokus på, at reglerne for støjgrænserne er urimelige og umuliggør små, hyggelige tiltag i byen (som gør en by til en by) og at de københavnske beværtninger har brug for anerkendelse og beskyttelse fremfor chikane og negligering af kulturen. Disse steder har unikke fællesskaber og samler folk på kryds og tværs, samt giver byen charme.
Kultur er ikke kun finkulturelle arrangementer – kultur er også for dem, som ikke har råd til at gå i balletten!

Hvad ville København, vores hovedstad, være uden brune bodegaer, livemusik og lidt liv i gaden af og til?

// PROGRAM //
Vi starter optoget på Ægirsgade kl.19:30

19:30 – Alle mødes ved Ægirsgade nr. 1 / VELKOMST
19:40 – Fællessang, mens vi går i samlet flok mod Karrusellen
19:50 – Fællessang, mens vi går i samlet flok mod Café Ægir
20:00 – Fællessang, mens vi går i samlet flok mod Café Viking
20:10 – Fællessang, mens vi går i samlet flok mod Det Gamle Sted
20:20 – Runder ruten af med en sidste fællessang (lokation: TBA) 🙂

// BONUS //
Vi har købt rammer med øl, fakler og bannere med til jer, så alt I skal gøre, er at tage en varm jakke på og tage en musik- og bodegaelsker med i hånden og dukke op til en vandring i musikken, kærligheden, kulturen og bodegaernes tegn

PS. Vi tager forbehold for ændringer/aflysning ved silende regn eller sne, men krydser fingre for en mild februar aften.

Vi håber at mange vil komme og bakke op!
Vi har brug for jer!
Medierne og politikerne har hørt os, men nu skal de høre os meget mere! Livemusik og fællessang hører til i bodegakulturen og fortjener at leve!

De Bedste hilsner
Kenneth Bjerg (BruneBodegaer) og Thomas & Amalie

tid

(Fredag) 19:30 - 20:30

Sted

Ægirsgade

Ægirsgade

X