MN logo rgb web 300x77

juli, 2019

06jul16:0019:00Fernisering på Våde drømme / No sweat i Sjællandsgade Bad

Detaljer

Arrangørinfo:

En Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt udstilling

Sensualiteten i en hvid badeværelsesflise er som erindringsaftrykket af en elskets berøring. Det håndgribelige fravær kan være lige dele smertefuldt og frydefuldt. Et badekar kan rumme minder, og vand. Et menneske rummer minder og vand. Same, same but different. Og så alligevel ikke. Der er ikke ret meget der er så kropsligt som en badeanstalt. Lokalt opdæmmet hav og frådende natur kun for velværd og hygiejne. Basal energi og psykopraktik i kombination. Og her hvor bølgerne mødes uden at brydes er roen størst.

Når billedkunstnerne Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt indtager en udstillingslokalitet er det med optimal glæde ved rummet og hvad det har at byde på. Badeanstalten fra 1917 på Nørrebro, bygget til den jævne borger og med omsorg for de økonomisk trængte uden mulighed for eget bade. En badeanstalt der både på æstetikken og indholdet er et drømmesenarie at dykke ind i og udforske. Badekar, fliser og viden om de mange nøgne fødder der med blide våde klask har sat sig, i næppe hørlig verdenshistorie.

Tegninger, collager, folier – and all waterproof!

Udstillingen kører juli og august og kan ses i badets åbningstid.
http://sjaellandsgadebad.dk/
Sidste dag er lørdag d.31. august i badets åbningstid.

tid

(Lørdag) 16:00 - 19:00

Sted

Sjællandsgade Bad

Sjællandsgade 12a

X