MN logo rgb web 300x77
Mit Nørrebro

marts, 2019

20mar19:0022:00Ferrante Forever / CPH:DOX

Detaljer

Arrangørinfo:

Dokumentar om den mystiske italienske forfatter, der gemmer sig bag pseudonymet Elena Ferrante.

Nørrebro Bibliotek viser film i forbindelse med CPH:DOX festivalen.

Ingen ved hvem der gemmer sig bag navnet Elena Ferrante. Men den storsælgende, italienske forfatter har med sine cinematiske romaner om to veninders liv og opvækst i Napoli vundet både publikums og kritikeres hjerter overalt. ‘Ferrante Fever’ ser nærmere på fænomenet Ferrante, på mysteriet bag navnet, og på hvordan hendes ord har givet genlyd hos millioner af læsere og placeret hende på Time Magazines Top 100 over de mest indflydelsesrige mennesker i verden. Ferrantes bøger er flere gange filmatiseret – senest som serie – og klip fra filmene sætter stemningen sammen med smukke scener fra det Napoli, hvis historie(r) hendes bøger udforsker og kortlægger. Med indsigtsfulde interviews med litterater som Jonathan Franzen, Roberto Saviano og Ferrantes faste oversætter Ann Goldstein er det umuligt ikke at blive grebet af Ferrante-feberen – hvis man altså ikke allerede er det.

Efter filmen er der live transmission fra Den Sorte Diamant, hvor Kim Skotte interviewer to Ferrante-eksperter: Lektor Pia Schwarz Lausten og forlagsredaktør Line Miller. Pia Schwarz Lausten er lektor i italiensk litteratur ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og har udgivet artikler og holder foredrag om Elena Ferrantes forfatterskab. Line Miller er er redaktionschef på Hr. Ferdinand og C&K Forlag, og Ferrantes danske redaktør.

Gratis

tid

(Onsdag) 19:00 - 22:00

Sted

Nørrebro Bibliotek

Nørrebrogade 208

X