MN logo rgb web 300x77

maj, 2019

11maj10:0023:00Gadefest i Rantzausgade

Detaljer

Arrangør-info:

Det er forår, og det betyder sol, solbriller, godt humør og ikke mindst gadefester!

I Rantzausgade har vi dannet et erhvervsfællesskab, hvilket der er mange gode grunde til: Byen, kvarteret og ikke mindst Rantzausgade har, i manges øjne, gennemgået en enorm, positiv og nødvendig udvikling de seneste år. Det mener de erhvervsdrivende også. Så tilblivelsen af Erhvervsfællesskabet, gadens og kvarterets udvikling, og det faktum at det nu endeligt er besluttet, at omdannelsen af Rantzausgade sker i 2020 skal selvfølgelig fejres!

– Og findes der en bedre måde at gøre det på end en gadefest?

I løbet af dagen vil der være:

• Loppemarked

• Sæbekasseløb

• Ringridning

• Fællesspisning

• Og meget, meget mere.

Gadens mangfoldige butiksliv rykker i dagens anledning ud i selve gaden.

Loppemarked – kl.10-16
Markos fra Markos kælder er tovholder på loppemarkedet og en bod koster kr. 100,-.
Kontakt Markos på tlf: 52747823 hvis du er interesseret. Husk tilmelding.

Sæbekasseløb og bygning af sæbekassebilerne – kl. 10-14
Man møder bare op, og deltager – arrangementet er gratis.

Ringridning – kl. 10-14
Man møder bare op, og deltager – arrangementet er gratis. Husk selv at medbringe cykel.

Fællesspisning – kl. 10-18
Vi sætter borde og bænke op – I møder op og køber mad og drikke hos gadens erhvervsdrivende.
Der vil være afrikansk streetfood og Spise\Bar 20, Falafelkælderen, Glou Glou, Power Food, Scarpetta, Thai Me Up, Liban Cuisine, Efess Pizzabar, Bello e Buono og Thai Restauranten AYUTTAYA laver alle lækkerier!
Muld laver et kreativt blomsterarrangement for børn og voksen, der er cykelshow, Kirkekaffe og meget meget mere.

Festen fortsætter – kl. 18-23
Festen fortsætter med musik, fest og farver oppe ved Kølsters Tolv Haner, Brorsons Kirke og Nha Trang. Her vil Brorsons Kirke byde op til dans, mens der kan købes mad og drikke fra de forskellige forretninger, spisesteder, barer og kiosker. Baka D’Busk (Plantedrengene) og Blåregn byder også indenfor med lækkerier og godt selskab.

Vi glæder os til vi mødes og fejre Rantzausgadekvarteret og fællesskabet!

tid

(Lørdag) 10:00 - 23:00

Sted

Rantzausgade

Rantzausgade

X