MN logo rgb web 300x77
Mit Nørrebro

maj, 2021

22maj13:0015:00Klimamarch: Klimakrisen er ikke glemt!

Detaljer

Arrangørinfo:

Kære medborger – vi har brug for dig!
Der er gået to år siden, vi fik en regering valgt på det største klimamandat nogensinde. Det har bl.a. ført til en klimalov med et et reduktionsmål på 70% i 2030, og mange klimaaftaler er blevet indgået. Desværre, er indholdet i aftalerne langt fra nok! Klimarådet kom med deres dom tidligere på året; regeringen formår ikke at vise vejen til 70%-målet. De skubber problemerne frem foran sig i stedet for at vise handling her og nu.
Politikerne har under coronapandemien vist, at de kan handle hurtigt og drastisk, hvis de vil. Nu skal vi have dem til at vise lige så stor handlevillighed, når det kommer til klimakrisen; de skal behandle klimakrisen, som den krise den er.
For præcis to år siden var 40.000 borgere på gaden til Folkets Klimamarch for at fortælle politikerne, at vi ville have et folketingsvalg, hvor klima var øverst på dagsorden. Og det fik vi! Fordi vi stod sammen, blev vores samlede stemme hørt, og regeringen blev valgt på et grønt mandat. Nu er der brug for, at vi endnu en gang går sammen og lader vores fælles stemme blive hørt. Vi skal gøre politikerne opmærksomme på, at klimakrisen ikke er blevet glemt, og vi kræver ambitiøs og markant klimahandling NU! Det betyder noget, at du dukker op – din stemme betyder noget.
****************************************
Rute: Vi går fra Nørrebroparken til Christiansborgsslotsplads
Program kommer senere

tid

(Lørdag) 13:00 - 15:00

Sted

Nørrebroparken

Nørrebroparken

X