MN logo rgb web 300x77
Mit Nørrebro

november, 2021

03nov19:0021:00LIVSMOD – find vej i din sorg // Musik: Kira Skov

Detaljer

Arrangørinfo:

Kom til en særlig aften i Brorsons Kirke, hvor vi kredser om temaet sorg, med musik, bogreception og samtale mellem Pia Jønsson og præst Nicolaj Stubbe Hørlyck der sammen har oprettet en sorggruppe med fokus på samtale og yoga.
Musik
Kira Skov synger og spiller egne numre akkompagneret af Silas Tinglef.
Bogreception
Pia Jønsson samtaler med Nicolaj Stubbe Hørlyck om sin nye bog ’LIVSMOD – find vej i din sorg’, en brugsbog for mennesker i sorg, pårørende og professionelle.
Bogen er baseret på forfatterens egen historie om at miste sin yngste søn. Bogen giver mange perspektiver på sorgen og kommer med konkrete forslag, der kan hjælpe til at finde mening i et forandret liv – i respekt for, at ikke to menneskers sorg er ens.
Samtale
Præst Nicolaj Stubbe Hørlyck og sorgvejleder og yogainstruktør Pia Jønsson deler erfaringer om kirkens sorggruppeforløb, der kombinerer samtale og blid afspændende yoga. De to er de eneste herhjemme, der arbejder struktureret med sorg på denne måde.
Du får mulighed for at stille spørgsmål, snakke med oplægsholdere og de andre gæster og drikke et glas bobler/sodavand. Du kan også købe bogen.
Arrangementet er gratis.

tid

(Onsdag) 19:00 - 21:00

Sted

Brorsons Kirke

Rantzausgade 49

X