MN logo rgb web 300x77

marts, 2019

31mar17:1519:30Mænd og deres fædre – kan vreden gå i arv?

Detaljer

Arrangørinfo:

Visning af ‘Western Arabs’ efterfulgt af paneldebat om mænd, der vokser op og føler sig splittet mellem to kulturer og som arver deres forældres baggage.

‘Western Arabs’ har netop høstet fremragende anmeldelser ved verdenspremieren på Berlinalen. Efter filmen følger en paneldebat udelukkende med mænd i panelet – heriblandt Omar Shargawi, filmens instruktør, der har været 12 år om at lave filmen om sin far, der kom hertil som flygtning fra Palæstina.

Vi stiller spørgsmålene: Hvordan er det at vokse op som mand mellem to kulturer? Hvordan påvirker forældrenes traumer fra krig og flugt deres børn? Kan vrede gå i arv? Og hvad tænker de selv om deres liv, fremtiden og de næste generationer?

Mød Omar Shargawi (filminstruktør ‘Western Arabs’), Janus Bakrawi (skuespiller), Moe Canpolat (IT Service Konsulent), Asim Umer Latif (Teamchef i Baba – fordi far er vigtig), Jeppe Fuglsang (forsker ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU). Moderator: Layal Freije.

Om filmen
Den dansk-palæstinensiske filminstruktør Omar Shargawi rystede dansk film, da han debuterede med ‘Gå med fred, Jamil’. En rå og realistisk gangsterfilm fra Nørrebros underverden, som ingen havde set på lærredet før. Men også en film, der ikke kunne have været lavet uden Shargawis personlige erfaring og baggrund. I ‘Western Arabs’ vender han kameraet mod sig selv og sin familie. Optaget over 12 år med intim adgang til både kærligheden og konflikterne i den dansk-arabiske familie. For arabisk til at være dansk, og for dansk til at være araber. Shargawis egen tvivl er også hans styrke i en modig og cinematisk film om at vokse op mellem to kulturer. ‘Western Arabs’ er en personlig fortælling, men det er én man kan spejle sig i uanset hvem man er og hvor man føler, man er fra. Skudt med stil i det helt store Sergio Leone-format i en blanding af analog smalfilm og knivskarp HD. Shargawi og hans film kan begge to fylde ethvert lærred helt ud.

Om CPH:MEETINGS
CPH:MEETINGS blev søsat i 2017 og vender tilbage for tredje gang i 2019 med vedkommende film efterfulgt af talks og debatter med fokus på samtidens vigtigste emner. CPH:MEETINGS er lavet i samarbejde mellem CPH:DOX og Copenhagen Film Fund med støtte fra Københavns Kommune. Læs mere om CPH:MEETINGS og de forskellige film- og debatarrangementer på https://cphdox.dk/cphmeetings/.

tid

(Søndag) 17:15 - 19:30

Sted

Empire Bio

Guldbergsgade 29F, 2200 København

X