MN logo rgb web 300x77

maj, 2021

15maj20:0023:59Q.Marzi x Mellow x Tarick (support: Hakami) - Ny dato

Detaljer

Arrangørinfo:

Q.MARZI
Q.Marzi er den ultimative showman. Hans altopslugende personlighed giver ikke et øjebliks pause. Hans forførende og dansevenlige beats kombineret med catchy fraser passer perfekt til sommerens lyse nætter. Q.Marzi leverer en New-Nordic version af 2-step lyden fra UK og får publikum til at synge med på sange, de aldrig har hørt før.
MELLOW
Med et enestående flow, et finpudset håndværk og en fornyet tilgang til moderne hiphop, leverer Mellow originalitet til den danske rap scene. Mellows musikalske univers er kraftigt inspireret af den nye bølge af europæisk hiphop, og han ønsker at sætte et nyfundet fokus på teknik og levering i Danmark.
Mellows tekniske levering og flow er sjældent hørt på danske udgivelser, og man bliver derfor opslugt af hans legende ordspil og billedsprog, og dynamikken mellem hans laidback vokal og et hype beat skaber et progressivt bounce. Med sproget i fokus, får Mellow gadesprog til at lyde som akademiske gloser og med blod på tanden, vil Mellow nærmere sit mål som ubestridt sværvægter i dansk rap med verbale knockouts. Med hans debut EP 236 lagde Mellow grundstenene for hans eget lydlandskab, der bygger på skarpe vokaler over moderne beats. På trods af sin unge alder er Mellow allerede blevet anerkendt af danske hiphop veteraner og har delt tracks med Pede B, Per Vers og Mund de Carlo.
TARICK
Tarick er med sin oprigtige personlighed, forførende tilstedeværelse og genkendelige stemme, født til at stå på en scene. Han er en ærlig og reflekteret musiker med meningsfulde tekster og overraskende flows. Med et stort talent for både rap og sang, har Tarick den fulde pakke.
Hans lyd er særligt præget af hans kærlighed til sin kultur fra moderlandet Tanzania, hvilket høres i hans rytmer og melodier. Hans lydunivers er rodfæstet i Afrobeats, men med inspiration fra moderne trap og r&b gør han altid musikken til sin egen. Hvad end det er organiske produktioner eller melodiøse trap beats, fyldestgør Taricks stemme enhver komposition. Hans tekstunivers behandler emner som kærlighed, samfund og følelser og afspejler livet som ung, håbløs romantiker. Tarick mestrer at sige tingene ligeud, selvom hans tekster ofte er pakket ind i smukke metaforer, ordspil og komplekse sætningskonstruktioner.
Billetter: tikkio.com/tickets/13439-qmarzi-x-mellow-x-tarick-support-hakami

tid

(Lørdag) 20:00 - 23:59

Sted

Spillestedet Stengade

Stengade 18, 2200 København

X