MN logo rgb web 300x77
Mit Nørrebro

januar, 2020

11jan12:0016:00Repair Cafe Nørrebro

Detaljer

Arrangørinfo:

Kom forbi og lad os hjælpe dig med at reparere dine ting.

Vi er et team af frivillige som elsker at give ting længere levetid. Vi sidder klar med værktøj og symaskiner for at hjælpe dig med småreparationer 🙂 Måske har du noget tøj der skal have en lap eller har hul i lommen? Måske er noget af dit barns legetøj gået i stykker eller du har en lampe, computer, køkkenmaskine eller noget andet elektronisk der ikke virker mere. I stedet for bare at afskrive det, så lad os hjælpe dig med at forsøge at reparere det.

Du kan være med til at reducere mængden af affald, og dermed gøre en klimamæssig forskel – og så er det samtidig super hyggeligt!!!

Vi kigger på tingene i den rækkefølge de kommer ind, og forvent at der nok er lidt ventetid. Har vi travlt har vi den regel, at vi max. kigger på 2 ting pr. person, da vi gerne vil hjælpe så mange som muligt. Vi forventer ikke at kunne tage større reparationer ind efter kl 15.

OBS: Vi har værktøjet, medbring selv eventuelle reservedele og materialer 🙂

Eksempler på ting vi IKKE kan hjælpe med:
– tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en syerske)
– udskiftning af lynlåse (gå til en syerske)
– justering af symaskiner (gå til Leif Jensen Symaskiner på Nørrebrogade)
– svejsning
– snedkerarbejde
– og generelt ting som er alt for tidskrævende. Det er selvfølgelig noget vi nok skal vurdere.

tid

(Lørdag) 12:00 - 16:00

Sted

Støberiet

Blågårds Plads 3

X