MN logo rgb web 300x77

september, 2021

24sep16:0022:00Springbrættet 6a

Detaljer

Arrangørinfo:

Den 24. september slår Springbrættet 6a dørene op på Heimdalsgade. Et
kreativt mekka med galleri, café, kunstshop og atelierpladser.

Springbrættet 6a bliver en platform med base på ydre nørrebro, hvor upcoming kunstnere
repræsenteres i uformelle rammer. Hos Springbrættet 6a får publikum mulighed for at
opleve upcoming kunstnere i et inspirerende kreativt miljø med plads til dialog med
kunstnere og stifter.

“Når du som gæst træder ind fra gaden, skal du ikke føle, at du skal sige eller gøre noget
rigtigt men bare være til stede” fortæller Amalie Kornerup Jensen stifter af Springbrættet 6a.
Derfor er der også indrettet en café, hvor det er muligt at få en bid mad eller kop kaffe, inden
man bevæger sig over i galleriet. I galleriet vil udstillingerne være månedligt skiftende, og der
vil være kig til atelieret, hvor de arbejdende kunstnere, der er tilknyttet stedet, kan opleves.

For de unge kunstnere, der er repræsenteret, skal Springbrættet 6a være netop det: et
springbræt. “Det skal være et sted, hvor man kan fejle, spare, men også blive klogere på sig
selv og sin kunst via det netværk Springbrættet 6a har og er ved at opbygge” fortæller Amalie
om visionen bag Springbrættet 6a.

Mangler man en lille gave eller en flaske vin, vil det være muligt at købe med hjem. “Vi har
indrettet en lille kunstshop, hvor du kan købe små værker og produkter fra
mikroproducenter og andre kreative startups” tilføjer Amalie.

Den 24. september åbner Springbrættet 6a, hvor der fra klokken 16.00 på åbningsdagen vil
være et officielt åbningsprogram. Arrangementet er åbent for inviterede, pressen og
publikum. Programmet sendes til pressen og offentliggøres på www.springbraettet6a.dk

For aftale om interview eller spørgsmål, kan der rettes direkte henvendelse til Amalie
Kornerup Jensen på +45 60195848 eller mail amalie@springbraettet6a.dk

tid

(Fredag) 16:00 - 22:00

Sted

Heimdalsgade 6A, 2200 København

X