MN logo rgb web 300x77

november, 2019

07nov17:4521:00Stormøde om badekultur i Sjællandsgade Bad

Detaljer

Arrangørinfo:

nvitation til stormøde om badekultur

Kære gæst, bruger og frivillig

Vi vil gerne invitere jer alle til stormøde om badekultur.

Som I ved, er vores fællesbad om fredagen sat på pause og midlertidigt lukket indtil december, da flere af vores brugere har følt sig ramt af utilsigtet og upassende opmærksomhed i fællesbadet.

Kom og vær med til at genetablere et trygt og ikke seksualiserende bade- og saunarum, der repræsenterer Nørrebro.

Lad os sammen benytte pausen til at styrke vores 100 år gamle badeanstalt og værne om vores unikke baderum og fællesskab.

Vi er godt på vej med at forberede det stormøde for
brugere, frivillige og medlemmer, som skal skabe ramme
for at udvikle badekulturen på Sjællandsgade Bad. Dette
stormøde vil blive faciliteret af Di og Ayo som allerede
kender til Badet gennem mange år.

I løbet af mødet skal vi sammen forholde os til både fortid
og fremtid. Det vil sige, at vi ønsker at høre nogle af de
oplevelser, der ligger til grund for at vi er samlet. Dernæst
går vi sammen om at kigge på, hvad vi ønsker at ændre
og hvordan vi skal gøre det i praksis.

Vi ønsker at skabe et rum, hvor man kan deltage på
forskellige måder og man er velkommen til at dukke op,
selvom man ikke ønsker at sige noget foran mange
mennesker.

Vi håber at se rigtig mange af Badets brugere, frivillige og
medlemmer, så vi sammen kan skabe forståelse og
komme frem til fælles forbedringer.

På vegne af Sjællandsgade Bad

Varme hilsner

Di og Ayo

tid

(Torsdag) 17:45 - 21:00

Sted

Sjællandsgade Bad

Sjællandsgade 12a

X